TV: Brød sammen efter hole-in-one på forkert dag

Følelsesladet dag for Stuart Manley, der gik fra en 1'er til en 11'er under World Cup'en for hold i Melbourne - og ikke vandt en bil

Den walisiske golfspiller Stuart Manley leverede en noget nær optimal begyndelse på sin tredje runde ved World Cup for hold i Melbourne.

Birdie på første hul, birdie på andet hul og så et nydeligt teeslag på det 161 meter lange tredje hul, som resulterede i en hole-in-one. Fire under for dagen, og pludselig bed Manley blandt andre Thomas Bjørn i haserne.

Efter Stuart Manley havde sendt bolden i hul på et slag, gik han nogle skridt bagud for at klappe den Mercedes, som var opstillet bag tee-stedet som hole-in-one-præmie.

Han blev dog slemt skuffet, da hole-in-one-præmien fra Mercedes kun kan udløses på søndagens finalerunde ...

Den triste besked blev overbragt Stuart Manley, efter han havde high-fivet caddie, medspiller og stort set alle inden for rækkevidde, der gad fejre bilen med ham.

Skuffelsen havde tydeligvis ikke lagt sig, før han slog ud på fjerde hul. Her faldt verdens nummer 346 fuldstændigt sammen og måtte efter en tur i høet notere en 11'er - en syvdobbelt bogey - på hullet.

'Troede bilen var min'
Waliseren er ingen superstjerne på European Tour og sikrede først sit kort til den kommende sæson i sidste uges tour-skole. De sidste par sæsoner har han spillet på Challenge Touren, niveauet under den bedste europæiske golftour.

Se også: TV: Wauv! Den går i hul

- Det er det højeste og laveste, jeg har oplevet på en golfbane. Jeg troede, bilen var min, og med tilskuerne og al hypen snurrede det rundt for mig. Adrenalinen pumpede så meget rundt, at jeg kunne have fløjet til greenen, siger Stuart Manley til PGA Tourens hjemmeside.

- Så fandt jeg ud af det med bilen og laver så en 11'er. Jeg blev ved med at spørge min caddie, 'hvor mange slag er det nu?'. Jeg troede faktisk, det var en 10'er, men ville ikke diskutere det, for mit hoved var ret kogt på det tidspunkt, hvis jeg skulle være helt ærlig, siger han.

Efter runden gik han på Twitter.

På det sociale medie får han opbakning fra golffans, der med tags som #MercForMancley trygler Mercedes om en bil ...
Thomas Bjørn mister sin førsteplads

World Cup i golf afgøres søndag morgen, og Thomas Bjørn er med i kapløbet om titlen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere