TV: Skidt runde koster Ørum føringen

Morten Ørum Madsen faldt med et brag i lørdagens runde i Alfred Dunhill Championship i Sydafrika

Morten Ørum Madsen begyndte dagen med et tre-put.
Morten Ørum Madsen begyndte dagen med et tre-put.

Det kommer ikke til at lykkes for den ellers så formstærke danske golfspiller Morten Ørum Madsen at tage sin anden sejr i træk på European Tour.

Danskeren, der i sidste weekend vandt South African Open, har ellers ligget i front i denne uges Alfreds Dunhill Championship, der også afvikles i Sydafrika, men efter lørdagens runde er hans flirt med topstriden forbi for denne gang.

Se også: Dansk golfkomet: Jeg er fyldt med selvtillid

Morten Ørum Madsen måtte bruge hele 79 slag til at komme igennem banen, hvilket svarer til syv over par.

Noget af en kontrast til de 65 slag, han brugte på førstedagen torsdag og som midlertidigt sendte ham helt til tops i feltet. Nu er danskeren dumpet fra førstepladsen og ned til en placering som nummer 34.

Ørum kom sig aldrig helt over en rædselsfuld start, hvor han lavede bogeys på fire af de første syv huller.

Av, MØM - sådan en skal sænkes:



Førstepladsen skal ingen af danskerne formentlig sætte næsen op efter. Sydafrikaneren Charl Schwartzel har vist imponerende stabilitet i turneringen med runder i 68, 68 og 67 slag.

Med 13 under par har han et solidt forspring inden den afgørende runde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere