TV: Bjørn hylder Mandela: En inspiration for alle

Danskeren til tops i Sydafrika, hvor han blev bedt om at komme med sine tanker om Nelson Mandelas død - se vinderinterviewet her

Foto: AP
Foto: AP

Se vinder-interviewet med Thomas Bjørn over artiklen.

Da Thomas Bjørn søndag eftermiddag vandt Nedbank Golf Challenge i Sydafrika, blev han efter sejren - naturligt nok - spurgt om sine tanker om den netop afdøde tidligere sydafrikanske leder Nelson Mandelas død. Og det tacklede den 42-årige dansker med disse ord:

Se også: Iskold Thomas Bjørn i ny triumf

- Jeg tror, han var en inspiration for alle mennesker i hele verden. Han var en rar mand, der betød meget for alle de sydafrikanske spillere.

- Når man sætter sig ned og ser hele Invictus-dokumentaren om VM i 95 (i rugby, red.), er det enormt følelsesladet. At se, hvad en mand kan gøre, er en stor inspiration for os alle. Hvis vi alle gjorde bare lidt mere, ville denne verden være et bedre sted at leve, siger Thomas Bjørn, der straks efter triumfen blev lykønsket af den syadfrikanske legende Gary Player.

Se også: TV: Her vinder Thomas Bjørn 7 mio. kr.

Og Thomas Bjørn jokede med, at Player aldrig har vundet en lige så stor præmie, som Bjørn kan rejse hjem med, nemlig knap syv mio. kr.

- Men han har vundet så mange andre ting, som jeg gerne ville have vundet, siger Thomas Bjørn om den nidobbelte Major-vinder.

Thomas Bjørn selv har aldrig vundet en Major i sin ellers flotte karriere, der nu tæller hele 15 turneringssejre på European Tour. Det rykker ham op på niendepladsen på listen over de mest vindende spillere på European Tour nogensinde.

Se højdepunkter fra Thomas Bjørns forrygende uge her:

TV: Se ugens højdepunkter med Thomas Bjørn

Her er de danske sejre på golfsportens European Tour:

* 2013
- Thomas Bjørn, Omega European Masters.
- Morten Ørum Madsen, South African Open.
- Thomas Bjørn, Nedbank Golf Challenge

* 2012
- Thorbjørn Olesen, Sicilian Open.

* 2011
- Thomas Bjørn, Omega European Masters.
- Thomas Bjørn, Johnnie Walker Championship.
- Thomas Bjørn, Qatar Masters.

* 2010
- Thomas Bjørn, Estoril Open.

* 2009
- Jeppe Huldahl, Celtic Manor Wales Open.
- Anders Hansen, Joburg Open.
- Søren Kjeldsen, Open de Andalucia.

* 2008
- Søren Kjeldsen, Volvo Masters.

* 2007
- Mads Vibe-Hastrup, Open de Madrid.
- Søren Hansen, Mercedes-Benz Championship.
- Anders Hansen, BMW PGA Championship.

* 2006
- Thomas Bjørn, Nissan Irish Open.

* 2005
- Thomas Bjørn, Dunlop Masters.

* 2003
- Søren Kjeldsen, Diageo Championship.

* 2002
- Thomas Bjørn, BMW International Open.
- Steen Tinning, Telefonica Open de Madrid.
- Søren Hansen, Murphy’s Irish Open.
- Anders Hansen, Volvo PGA Championship.

* 2001
- Thomas Bjørn, Dubai Desert Classic.

* 2000
- Thomas Bjørn, BMW International Open.
- Steen Tinning, Celtic Manor Resort Wales Open.

* 1999
- Thomas Bjørn, Sarazen World Open.

* 1998
- Thomas Bjørn, Peugeot Open.
- Thomas Bjørn, Heineken Classic.

* 1996
- Thomas Bjørn, Loch Lomond World Invitational.

0 kommentarer
Vis kommentarer