Rory McIlroy er i sit livs form

Golfspilleren Rory McIlroy har aldrig været i bedre form end lige nu, mener hans træner

Rory McIlroy er på vej tilbage i den absolutte golf-top, mener hans træner Dave Stockton. (Foto: AP)
Rory McIlroy er på vej tilbage i den absolutte golf-top, mener hans træner Dave Stockton. (Foto: AP)

Selv om han tidligere har vundet to af golfsportens Major-turneringer og har været nummer et i verden, har Caroline Wozniackis kæreste, Rory McIlroy, aldrig i karrieren været så god, som han er nu.

Det mener hans træner Dave Stockton ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Han er komfortabel med samtlige køller i tasken, og han er et virkelig godt sted med sine tanker, krop og sjæl lige nu, siger Stockton.

Se også: Operation tvinger Woods til Masters-afbud

Rory McIlroy havde store problemer i sidste sæson, hvor han først i årets allersidste måneder fandt det spil, som tidligere har gjort ham til en af verdens bedste golfspillere.

Da problemerne var på sit højeste, spekulerede mange i, at det var nordirerens forhold til den danske tennisspiller, som fjernede hans fokus.

Nu tyder alt på, at der er ro på den hjemlige front. McIlroy spiller i hvert fald godt.

Se også: Dansk golfduo fik klø i Eurasia Cup

Han har lige tilbragt et par hårde uger med sin træner.

- Vi havde lange seancer, hvor vi arbejdede på hans putts, og han var virkelig seriøs, siger træneren.

Rory McIlroy er blandt favoritterne til denne uges Masters på Augusta-banen.

0 kommentarer
Vis kommentarer