Trods eagle. Olesen fik elendig afslutning

Thorbjørn Olesen indledte stærkt i fredagens anden runde af PGA-turneringen Wells Fargo Championship

Thorbjørn Olesen misede cuttet i Wells Fargo Championship. (Foto: AP)
Thorbjørn Olesen misede cuttet i Wells Fargo Championship. (Foto: AP)

Efter seks huller af fredagens anden runde ved PGA-turneringen Wells Fargo Championships så det hele fremragende ud for golfspilleren Thorbjørn Olesen.

Han havde lige lavet en eagle, var tre under par for dagen og havde af samme grund bevæget sig fra en placering som nummer 100 og op på den rigtige side af cutgrænsen.

Se også: Thorbjørn Olesen lægger igen dårligt ud

Men så fulgte tre bogeys på de tre følgende huller, og så var det tilbage til start igen for den unge dansker, der ikke formåede at rette nævneværdigt op på den dårlige stribe på de ni sidste huller.

To birdies og to bogeys betød, at han sluttede dagen i par og med en sammenlagt score på tre slag over par ikke skulle gøre sig forhåbninger om at være med i weekendens to afgørende runder.

Se også: Anders Hansen nærmer sig toppen i Singapore

Thorbjørn Olesen er den eneste dansker, der deltager i turneringen. Hans præstation ændrer formentlig ikke det store ved hans placering på FedEx Cup-ranglisten, hvor han inden turneringen lå nummer 202.

0 kommentarer
Vis kommentarer