Dansk golftalent i top 10 i Sydafrika

Morten Ørum Madsen blander sig med de bedste i turneringen i East London

Den danske golfspiller Morten Ørum Madsen er på vej mod et stærkt resultat i European Tour-turneringen Africa Open i Sydafrika.

Ørum leverede lørdag en meget flot tredje runde, som blev gennemført på blot 67 slag, og det sender Silkeborg-spilleren op på en delt niendeplads i det samlede regnskab, inden feltet skal ud på den afsluttende runde søndag.

Med præstationen fik danskeren også reduceret afstanden til førstepladsen fra 10 til seks slag.

Læs også:

Se også: Danske golfspillere med fremme

Spidsen indtages før sidste runde af de to sydafrikanere Darren Fichardt og Jaco van Zyl, mens brasilianeren Adilson da Silva - efter at have ført fra dag ét - floppede og brugte 73 slag på lørdagens runde. Han er nu på tredjepladsen.

Nedtur var der også for danske Lasse Jensen, der gik tredje runde i banens par og dermed droppede ned på en samlet placering som nummer 50. Den sidste dansker i finalerunden - Andreas Hartø - er nummer 64.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere