Ryder Cup: Her er Europas vinder-plan

Europas holdkaptajn Paul McGinley lader sine bedste spillere spille først, så de kan sikre sejren søndag

Thomas Bjørn og Justin Rose lørdag. (Foto: AP)
Thomas Bjørn og Justin Rose lørdag. (Foto: AP)

Thomas Bjørn har klaret sig hæderligt, men ikke været en af Europas mest formstærke spillere i weekendens Ryder Cup mod USA indtil videre.

Derfor er han heller ikke blandt dem, som Europas holdkaptajn Paul McGinley sender først i ilden denne søndag, hvor Europa skal forsøge at holde momentum i forhold til de to første dages prestigefulde golfturnering.

Lørdag sikrede Europa sig en føring på 10-6, og der er stadig 12 point at spille om.

Se også: Europa har kurs mod Ryder Cup-trofæet

Bjørn skal kæmpe mod amerikaneren Matt Kuchar i den syvende af de 12 singler, som er planlagt til søndag på Gleneagles-banen i Skotland. De to spillere tager hul på deres opgør klokken lidt i to, dansk tid.

Mens Thomas Bjørn har spillet to matcher med nederlag og et delt resultat som udbytte, har hans modstander Matt Kuchar endnu kun prøvet at tabe.

- Jeg har sat mine bedste spillere først. Det er vigtigt, at vi ikke mister vores momentum, siger Paul McGinley ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

Se også: Thomas Bjørn nedlagt i Ryder Cup

Nordireren Graeme McDowell er første europæer i ilden mod den kun 21-årige Jordan Spieth, mens svenskeren Henrik Stenson følger efter i et opgør mod endnu en ung amerikaner, den 24-årige Patrick Reed.

Dernæst møder verdens nummer et, Rory McIlroy, amerikaneren Rickie Fowler.

Amerikanernes kaptajn Tom Watson ser stort på erfaring og har valgt sine yngste og mindst erfarne til de første matcher, der med Europas store føring in mente, nærmest kan afgøre Ryder Cup et godt stykke før tid.

- Vi er nødt til at løbe fra dem. Vi skal i gang og vinde over dem tidligt, siger Tom Watson.

De 12 matcher sættes i gang med 12 minutters mellemrum.

1 af 3 Martin Kaymer har i tre matches kun scoret et halvt point til Europa. (Foto: AP)
2 af 3 Rory McIlroy er et af Europas stærkeste kort. (Foto: AP)
3 af 3 Thomas Bjørn og Justin Rose lørdag. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer