Spanien i chok: Europamester fundet dræbt på banen

Den spanske golfspiller Celia Barquín Arozamena blev fundet dræbt på en golfbane i Iowa

Arozamenas bror var helt ødelagt, da han mødte pressen. (Video: AP/SNTV)

En sand tragedie har ramt spansk golfsport.

Den nyslåede europamester for amatører, Celia Barquín Arozamena, blev mandag fundet dræbt på golfbanen Coldwater Golf Links i byen Ames i Iowa, USA.

Hun blev fundet med adskillige knivstik i hovedet, halsen og andre steder på overkroppen, oplyser politiet, der samtidig bekræfter, at man har anholdt og sigtet den 22-årige mand Collin Daniel Richards for drabet.

Ifølge anklageren er Richards hjemløs, og drabet skulle ifølge de første undersøgelser være resultatet af en tilfældig voldshandling.

Artiklen fortsætter under billedet

Politiet har offentliggjort dette billede af den formodede gerningsmand Collin Daniel Richard. Foto: Ritzau Scanpix
Politiet har offentliggjort dette billede af den formodede gerningsmand Collin Daniel Richard. Foto: Ritzau Scanpix
 

Årets kvindelige atlet
Celia Barquín Arozamena er oprindeligt fra Spanien, og derfor er drabet også en stor sag for de spanske medier.

Hun læste til civilingeniør på Iowa State University, hvor hun altså også brugte så meget tid på golf, at hun i juli kunne løfte trofæet som kvindelig europamester for amatører. Ligesom hun også blev kåret som årets kvindelige atlet på Iowa State University.

Tragedien har fået flere prominente personer fra golfverdenen til at udtrykke deres sorg over tabet af den 22-årige spanske kvinde.

Heriblandt golfspilleren Sergio Garcia, der nåede at møde den dræbte kvinde.

'Knust over, hvad der er sket med Celia Baquin Arozamena. Jeg havde fornøjelsen af at møde hende, og jeg ved, hun var en særlig person. Sender mine tanker og bønner til hendes familie og hendes elskede i denne svære tid', skriver han.

Andet drab på få måneder
Drabet på den 22-årige golfspiller sker få måneder efter, at en anden kvindelig studerende blev dræbt i Iowa. 18. juli forsvandt Mollie Tibbetts på en løbetur og blev senere fundet dræbt.

Alligevel har drabet på golfspilleren selvsagt sendt rystelser gennem området.

- Det er meget foruroligende, at noget som det her kan ske i dagslys i et samfund, der er så trygt, som Ames er, lød det på pressekonferencen fra politiets talsmand Geoff Huff.

Geoff Huff fortalte om efterforskningen på pressekonferencen tirsdag. Foto: AP
Geoff Huff fortalte om efterforskningen på pressekonferencen tirsdag. Foto: AP

Iowas guvernør, Kim Reynolds, slår fast, at man arbejder på at gøre tingene bedre uden at komme det meget nærmere.

- Efterhånden som vi finder ud af mere om, hvad der skete i denne meningsløse tragedie, vil vi se på, hvordan vi kan det bedre, siger hun.

Bryce Mitchell besejrede Tyler Diamond i sin UFC-debut. Her med et højt spark - som han ikke kommer til at udføre foreløbig. Foto: Jeff Bottari/Zuffa LLC/Getty Images MMA - 23. aug. 2018 - kl. 06:30 Alle mænds værste mareridt: Sports-profil borer testikler til blods

Se også: Fodboldspiller afslører: Snyd, sex med familien og mor blev ofret

Se også: Stjernen begik selvmord: Skrev hjerteskærende brev til datteren

 

Denis Vavro FCK blev helten, da han scorede på det afgørende straffespark i Europa League-kampen mod Atalanta. Nu kan han blive FCK's næste transferhit. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen indefra: Kan give FCK transferjackpot

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Magtbalance tipper for Magnussen