Brændte banen af: Nu jagtes Tiger af to Ryder Cup-rivaler

Tiger Woods har et forspring på tre slag til sine rivaler før sidste runde og er på vej mod første turneringssejr i fem år

Golffænomenet Tiger Woods er godt på vej til at bryde en kedelig stime på 1875 dage - eller lidt mere end fem år - uden en turneringssejr.

Før sidste runde af PGA Tour-turneringen Tour Championship har Woods opbygget et solidt forspring på tre slag ned til sine nærmeste to konkurrenter.

Den tidligere verdensetter brændte lørdag banen i Atlanta af i 65 slag, hvilket var dagens laveste score. Dermed distancerede han sig fra verdens aktuelle nummer et, englænderen Justin Rose. Før runden delte de føringen.

Nu er Justin Rose forvist til en jagtende rolle. Han deler andenpladsen med Rory McIlroy, og umiddelbart er det kun de to, som for alvor kan spolere Woods' turneringssejr nummer 80 på PGA Touren.

Det resterende forfølgerfelt er nemlig seks eller flere slag efter 42-årige Woods.

Den 14-dobbelte majorvinder tager langt fra sejren for givet.

Det er simpel matematik
- Jeg vil elske, hvis jeg kan få sejren her. Jeg har en føring på tre slag, men der er et bundt af spillere, som har gjort det godt, så vi må se, hvad der sker søndag, siger Tiger Woods ifølge AFP.

Han medgiver dog, at han har bragt sig selv i en favorabel position.

- Det er simpel matematik. Hvis jeg kan gå banen rundt i par (70 slag, red.), så skal Rose eller McIlroy lave en 67'er for at tvinge mig ud i omspil.

- Min position hjælper mig helt sikkert. Det er ikke sådan, at jeg skal ud og gå en runde i 63 eller 64 slag og håbe på lidt hjælp for at vinde. Det er den store forskel, og jeg vil helt sikkert hellere være i min position end at være i deres, siger Woods.

Tour Championship er den sidste turnering i 2018-sæsonen på PGA Championship.

For en del af feltet fungerer turneringen i Atlanta derfor som opvarmning til den traditionsrige Ryder Cup-turnering, hvor Europa møder USA.

Ryder Cup spilles på Le Golf National-banen i Paris og går i gang på fredag.

Af de øvrige stjerner, der deltager i verdens mest prestigefyldte golfturnering næste uge, ligger spanske Jon Rahm, engelske Paul Casey og amerikanske Tony Finau på de næste pladser.

Se også: Rygter om affære: Stjerne benægter brud med kendisdatter

Se også: Thomas Bjørn har valgt: Her er Ryder Cup-holdet

Jamaicas legendariske bobslæde i aktion under OL i Calgary 1988. Deltagelsen her blev inspiration til Hollywood-filmen 'Cool Runnings'. Foto: AP Sport og Spil Alletiders elendige OL-atleter: Vi griner stadig af dem

På trods af at Michael Jordan stillede basketballskoene på hylden for sidste gang i 2003, tjener legenden fortsat massevis af penge. Foto: /Ullstein Bild/All over Press Sport og Spil Verdens bedst betalte idrætsstjerner gennem tiderne – dette har de brugt pengene på

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

Foto: /ritzau/Erik Kragh Sport og Spil Elkjær fylder rundt: Forklædt som voksen

0 kommentarer
Vis kommentarer