Caddie falder død om under golfturnering

Nanna Koerstz Madsen og Daisy Nielsen måtte forlade banen, da en caddie faldt om og nu er blevet erklæret død

En caddie er faldet død under første runde i Dubai på Ladies European Tour. Danske Nanna Koerstz Madsen er her i aktion ved turneringen. Foto: AP
En caddie er faldet død under første runde i Dubai på Ladies European Tour. Danske Nanna Koerstz Madsen er her i aktion ved turneringen. Foto: AP

Flere af Danmarks bedste golfspillere må vente med at komme i gang med første runde i Dubai på Ladies European Tour.

Første runde onsdag formiddag blev suspenderet, da en caddie faldt om på hul 13 og kort efter blev erklæret død.

- Alle på Ladies European Tour er ekstremt chokerede og i sorg over dette pludselige dødsfald.

- Vi har valgt at suspendere første runde for at markere vores respekt, siger direktør for Ladies European Tour, Ivan Khodabakhsh, til tourens hjemmeside.

Turneringen fortsætter torsdag. Der bliver blot spillet 54 huller i stedet for de oprindelige 72.

Turneringen i Dubai har deltagelse af en lang række danskere. Nanna Koerstz Madsen og Daisy Nielsen, der er datter af den 22-dobbelte speedway-verdensmester og nuværende landstræner, Hans Nielsen, var gået på banen, da spillet blev afblæst klokken 10.30 lokal tid.

Emily Kristine Pedersen, Nicole Broch Larsen og Malene Jørgensen skulle i aktion over middag lokal tid.

Golf Hylder Ryder Cup-Bjørn: Det her er en kåring!

Thomas Bjørn får den store ære af at blive Ryder Cup-kaptajn. Golf Enorm hæder: Thomas Bjørn udpeges som Ryder Cup-kaptajn

Toger Woods er langt fra fordums styrke. (Foto: AP) Golf Tiger Woods slutter tredjesidst i comeback

Søren Kjeldsen (tv) og Thorbjørn Olesen med beviset på deres triumf i weekenden. (Foto: AP) Sport Her er de danske golf-millionærer

3 kommentarer
Vis kommentarer