Dansk golfprofil blander sig i amerikansk sæsonfinale

Nanna Koerstz Madsen spiller søndag om en førstepræmie på 10 millioner kroner i Florida

Nanna Koerstz med i toppen i sæsonfinalen - Se interview he

Den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen blander sig i toppen af sæsonfinalen på den amerikanske LGPA Tour.

Turneringen afvikles i Florida, og efter tre af fire runder har 27-årige Madsen brugt 12 slag mindre end banens par, hvilket placerer hende som delt nummer syv.

Det er blot to slag mindre end fire spillere, der deler føringen før de sidste 18 huller afvikles søndag. Heriblandt er Nelly Korda og Jin Young Ko, der er henholdsvis nummer et og to på verdensranglisten.

Danskeren lavede et par bogeys tidligt på sin runde lørdag, men rejste sig og strålede med hele syv birdies, hvilket gav en samlet score for dagen på fem slag under par.

Madsen er eneste dansker blandt de 60 spillere i turneringen, der har en samlet præmiesum på 33 millioner danske kroner. Heraf går 10 millioner kroner til vinderen.

Koerstz Madsen er som nummer 53 på verdensranglisten den højest placerede dansker efter et år, hvor hun blandt andet har lavet to store resultater i majorturneringerne.

I april blev hun delt treer i ANA Inspiration, og i august var hun meget tæt på sejren, men blev femmer i British Open.

I september var Koerstz Madsen med til at sikre Europa sejren ved Solheim Cup - kvindernes svar på Ryder Cup - sammen med blandt andre sin danske kollega og rival Emily Pedersen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter