Dansk golfspiller vinder igen en turnering i USA

For anden gang på ganske få måneder vandt Nanna Koerstz Madsen en golfturnering i USA

Nanna Koerstz Madsen har spillet sig til endnu en sejr. Foto: AP
Nanna Koerstz Madsen har spillet sig til endnu en sejr. Foto: AP

Golfspilleren Nanna Koerstz Madsen kæmper for at få en fast plads på LPGA Touren, så hun kan deltage i kvindernes største turneringer i USA.

På næstbedste niveau er Nanna Koerstz Madsen i fuld gang med at få en billet til det selskab.

I denne weekend vandt 22-årige Nanna Koerstz Madsen Fuccillo Kia Classic i New York.

Det er Nanna Koerstz Madsens anden sejr i en Symetra Tour-turnering, der rangerer lige under LPGA Touren.

Se også: Kjeldsen leverer rædselsrunde på finaledag i Ohio

I april vandt den danske golfspiller turneringen Symetra Classic, der også er en del af Symetra Touren.

Nanna Koerstz Madsen lå på en delt femteplads før tredje og sidste runde, som hun gik i 66 slag, fem slag under banens par.

Med samlet 205 slag sluttede Nanna Koerstz Madsen otte slag under par, et slag bedre end amerikanerne Kim Welch og Daniela Iacobelli.

- Sejren kom ud af ingenting. Da jeg stod op i morges, tænkte jeg, at det ville være godt, hvis jeg endte i top-5.

- Der var mange spillere foran mig, og som jeg delte placering med, siger Nanna Koerstz Madsen til turneringens hjemmeside.

Med sejren fulgte en check på 18.750 dollar, cirka 124.000 kroner.

Hvis Nanna Koerstz Madsen vinder en turnering mere på Symetra Tour er kortet til LPGA Touren sikret.

- Sejren betyder meget, fordi jeg har virkelig fokuseret på denne turnering i år. Og mit mål er at nå LPGA Touren.

- Det er det eneste, jeg er fokuseret på, og det føles rart, at succeserne kommer, siger hun.

Se også: Forrygende Olesen dummede sig til sidst

Golf - 3. jun. 2017 - kl. 11:37 Ny video afslører: Tiger Woods tydeligt påvirket i fængslet

Se også: Stærk runde sender Olesen mod toppen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere