Danske golfkvinder slutter sæsonåbner uden succes

Emily Kristine Pedersen og Nicole Broch Larsen sluttede som delt nummer 18 og delt nummer 32 i Australien

Nicole Broch Larsen sluttede som en beskeden nummer 32 i Qates Vic Open i Australien. Foto: AP/Laurent Cipriani
Nicole Broch Larsen sluttede som en beskeden nummer 32 i Qates Vic Open i Australien. Foto: AP/Laurent Cipriani

De to danske golfspillere Emily Kristine Pedersen og Nicole Broch Larsen var frem til sidste runde i spil til en topplacering i årets første turnering på Ladies European Tour, Qates Vic Open i Australien.

De sidste 18 huller forløb dog uden succes for nogen af dem, og derfor blev det til beskedne placeringer for de to danskere, der trods alt havde spillet sig frem til søndagens runde, der kun var for turneringens 35 bedste.

Emily Kristine Pedersen blev bedste dansker. Hun gik den afsluttende runde i tre slag over par og endte på en delt 18.-plads.

Nicole Broch Larsen måtte nøjes med en delt 32.-plads, da hun på sidste runde brugte seks slag mere end banens par, hvilket hun også gjorde på lørdagens tredje runde. Efter de to første runder førte hun turneringen.

Nanna Koerstz Madsen var ikke blandt de 35 spillere, som kvalificerede sig til finalerunden. Hun blev delt nummer 53 i turneringen.

Fælles for danskerne er, at de i 2017-sæsonen først og fremmest kæmper for at opnå fuldt medlemskab på den amerikanske LPGA Tour for 2018-sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere