Danske kvinder skriver historie

Både Danmarks herre- og kvindelandshold i golf tog hjem fra EM med bronzemedaljer lørdag

Der var bronzemedaljer både til det danske herre- og kvindelandshold i golf ved EM i Berlin.

For kvinderne var der tale om en historisk bedrift, da det er de danske golfkvinders bedste resultat ved et EM.

Medaljen blev sikret med en sejr over Italien i den afsluttende dyst om bronze.

Det hidtil bedste resultat for kvinderne var i 1995, da det blev til en fjerdeplads ved EM.

Det danske kvindelandshold bestod af Karen Fredgaard, Cecilie Finne-Ipsen, Malene Krølbøll, Sofie Kibsgaard Nielsen, Puk Lyng Thomsen og Marie Lund-Hansen.

- Det betyder rigtig meget for os. Det betyder meget for pigernes selvforståelse, at de viser, at de kan rykke sig og være med, siger Thomas Poulsen, der er landstræner for kvinderne, i en pressemeddelelse fra Dansk Golf Union.

Også herrerne fik bronze, da de sluttede med at besejre Tyskland.

- Jeg er skuffet over, at vi ikke var i finalen, for det synes jeg, vi burde have været. Men lige nu er jeg rigtig glad. Drengene er også rigtig glade. Det er ikke hver dag, man får bronze, siger Thomas Kiel Larsson, der er landstræner for herrerne.

Det danske herrelandshold bestod af John Axelsen, Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Morten Toft Hansen, Gustav Frimodt og Andreas Hillersborg.

Se også: Første brændte straffespark nogensinde koster dyrt for mestrene

Eden Hazard ligner en mand, der vil væk fra Chelsea denne sommer. Foto: AP Premier League - 14. jul. 2018 - kl. 21:33 VM-stjerne smider transferbombe: Vil væk fra storklub

Se også: To topsprintere straffet efter ballade i massespurt

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere