Danske Nanna med i historisk finale

Vinderen af turneringen får en historisk høj præmiesum. 10,17 millioner kroner går til sejrskvinden

Nanna Koerstz Madsen halser efter de forreste - men kan fortsat opnå en stærk slutplacering. Foto: Sam Greenwood/AFP/Ritzau Scanpix
Nanna Koerstz Madsen halser efter de forreste - men kan fortsat opnå en stærk slutplacering. Foto: Sam Greenwood/AFP/Ritzau Scanpix

Danske Nanna Koerstz Madsen er lige uden for top-10 inden finalerunden ved LPGA Tour Championship i Florida.

Med en runde i tre slag under par ligger den 25-årige dansker på en samlet 16.-plads i otte slag under par.

Det er dog kun et slag efter de syv spillere, der deler niendepladsen.

Nanna Koerstz Madsen lagde flot ud med en birdie på andet hul. Men med bogeys på femte og syvende hul faldt danskeren tilbage i den samlede stilling. Det fik hun rettet op på med birdies på hul 10, 12 og 16.

Fjerde og sidste runde i turneringen spilles søndag aften dansk tid.

En sejr i turneringen virker dog næsten umulig for danskeren. Helt i front ligger sydkoreanske Kim Sei-young i 16 slag under par.

Sydkoreaneren fører med et slag ned til amerikanske Nelly Korda på andenpladsen og yderligere tre slag ned til tyske Caroline Masson på tredjepladsen.

Vinderen af turneringen får en historisk høj præmiesum. 1,5 millioner dollar, svarende til 10,17 millioner kroner, går til sejrskvinden.

Danske Nicole Broch Larsen er også med, når finalerunden spilles søndag. Den 26-årige dansker ligger som nummer 39 i par.

Se også: Formel 1-konge gør det igen: Scorer alt for ung model

Se også: Tiger har udnævnt sig selv

Se også: - Din mor er en luder: Fræk fodboldmor svarer igen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere