Dansker i mareridt

Den danske golfspiller gik en mareridtsrunde og måtte lide den tort at ende på sidstepladsen ved PGA Tour-turneringen Texas Open

Lucas Bjerregaard gik en skidt rundt og er ude af Texas Open. Foto: Ritzau Scanpix
Lucas Bjerregaard gik en skidt rundt og er ude af Texas Open. Foto: Ritzau Scanpix

Efter en fornem semifinaleplads i WGC Matchplay i sidste uge kom golfspilleren Lucas Bjerregaard ned på jorden igen, da den 27-årige dansker endte på sidstepladsen efter de to første runder af Texas Open.

Bjerregaard gik banen rundt i San Antonio i 78 slag, seks slag over banens par.

Med en første runde i 75 slag ender danskeren med en samlet score på ni over par, hvilket rækker til en 141.-plads, som er turneringens dårligste.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Kun én spiller gik en dårligere anden runde, amerikanske Luke List, som skulle bruge 80 slag på at komme i hus.

Cuttet for at komme videre til de to sidste runder ligger på ét slag under par, ti slag færre end Bjerregaards total.

Efter de to første runder fører sydkoreanske Si Woo Kim.

For anden runde i træk brugte han færrest slag af alle spillerne med sine 66 slag.

Dermed er Woo Kim i 12 slag under par, hvilket er fire slag bedre end de seks forfølgere på en delt andenplads.

Ved WGC Matchplay i sidste uge endte Bjerregaard på en fjerdeplads efter at have tabt bronzedysten. Alligevel kunne han stikke en præmiecheck på 3,8 millioner kroner i lommen for præstationen.

I sidste weekend slog Lucas Bjerregaard legenden Tiger Woods. Foto: Ritzau Scanpix
I sidste weekend slog Lucas Bjerregaard legenden Tiger Woods. Foto: Ritzau Scanpix
 

Danske Lucas Bjerregaard pelsede tigeren ved WGC Matchplay i Texas. Foto: Ritzau Scanpix Golf - 31. mar. 2019 - kl. 15:39 Dansker bag sensationel triumf: Aldrig hørt noget lignende

Se også: Verdensstjerner fik ram på danske Lucas

Renault er et fabrikshold med et langt større budget end Haas. De bryder sig ikke om at blive slået af en miniput. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Bahrain: Haas optrapper krig mod Renault

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere