Dansker kæmper med i toppen

Nicole Broch Larsen har fået en god start på LPGA-turneringen Kia Classic. Hun ligger på en delt sjetteplads

Nicole Broch Larsen er på en delt sjetteplads i LPGA-turneringen Kia Classic. (Arkivfoto) Foto: Michael Reaves/Ritzau Scanpix
Nicole Broch Larsen er på en delt sjetteplads i LPGA-turneringen Kia Classic. (Arkivfoto) Foto: Michael Reaves/Ritzau Scanpix

TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+

Nicole Broch Larsen viser lovende takter i LPGA-turneringen Kia Classic.

Den danske golfspiller har været stabil i de første to runder og ligger på en delt sjetteplads i turneringen, hvor der kæmpes om en præmiepulje på 1,8 millioner dollar - knap 11,4 millioner kroner.

Fredagens anden runde kunne ikke helt leve op til første for Nicole Broch Larsens vedkommende.

Det skyldtes primært en dobbelt bogey på banens fjerde hul, mens det derudover blev til to bogeys og fem birdies.

Hun brugte 71 slag på at nå rundt på de 18 huller på Aviara Golf Clubs bane og sluttede runden et enkelt slag under par.

Samlet er danskeren tre slag under par, og hun deler sjettepladsen med tre andre spillere.

Der er seks slag op til sydkoreaneren Inbee Park, som fører turneringen i Californien før finalerunderne.

Nanna Koerstz Madsen er også med i Kia Classic og klarede sig lige nøjagtig cuttet til weekendens runder. Madsen er tre slag over par.

Hos herrerne kan danske Sebastian Cappelen fortsat øjne en god placering i en turnering på PGA Touren i Den Dominikanske Republik i Caribien.

Efter en god første runde var han imidlertid fire slag dårligere fredag og er samlet to slag under par på en delt 32.-plads.

Nyt sportspar

TV-fodbold uden VAR? Alle 2. divisionskampe kan ses live i Ekstra Bladet+

Wozniacki vild med Jordans luksus