Dansker med helt fremme

Golfspilleren Søren Kjeldsen kan øjne en topplacering i Abu Dhabi på trods af en halvsløj tredje runde

Søren Kjeldsen ligger nummer fem i Abu Dhabi. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Kjeldsen ligger nummer fem i Abu Dhabi. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danske Søren Kjeldsen rækker fortsat ud efter en placering i toppen i European Tour-turneringen i Abu Dhabi.

Før fjerde runde er golfspilleren på en delt femteplads i turneringen, men tredje runde var langtfra optimal for danskeren.

Kjeldsen brugte 71 slag på at nå rundt på de 18 huller fredag. Det rækker til et slag under banens par, hvilket er hans hidtil dårligste runde i Abu Dhabi i år.

Samlet er Kjeldsen ti slag under par efter fredagens runde.

På trods af den gode placering er førstepladsen langt væk. Irske Shane Lowry fører turneringen med samlet 17 slag under par.

Det startede ellers fornuftigt for Kjeldsen, der lavede to birdies på de første syv huller. Resten af runden blev en halvflad omgang med to bogeys og blot en enkelt birdie.

Bedre gik det for landsmanden Thomas Bjørn, der sluttede fredagens runde tre slag under par. Han er samlet seks slag under par på en delt 25.-plads.

På en delt 50.-plads følger Lucas Bjerregaard, der samlet er tre slag under par før sidste runde lørdag. Og endelig er Joachim B. Hansen to slag over par.

Se også: Palle revser håndbold: - Hvor er den sportslige værdi?

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

Søren Kjeldsen (tv) og Thorbjørn Olesen med beviset på deres triumf i weekenden. (Foto: AP) Sport og Spil Her er de danske golf-millionærer

Se også: Million-gevinst udbetalt til forkert person

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere