Dansker med vildt drømmeslag i majorturnering

Lucas Bjerregaard skriver sig ind i PGA Championship-historien ved at slå golfbolden direkte i hul

Se drømmeslaget her - kun én gang rammer bolden green inden hullet. Video: AP/SNTV

Golfspilleren Lucas Bjerregaards sidste runde af US PGA Championship blev hans dårligste i majorturneringen, men et drømmeslag på næstsidste hul reddede æren for den 27-årige dansker.

Som den eneste spiller i løbet af turneringens fire dage lykkedes det ham at lave en hole-in-one.

På det knap 200 meter lange 17. hul traf han bolden så præcist med et 6-jern, at den hvide kugle efter et enkelt hop på greenen landede i hullet til enorm jubel fra tilskuerne.

Noget lignende er kun sket 42 gange før i turneringens 103-årige historie. Og det blev også den eneste hole-in-one i dette års udgave.

Oven i købet var det Bjerregaards debut i turneringen, som er blandt golfsportens fire mest prestigefyldte.

Men der var mere i vente for tilskuerne ved hul 17. Danskerens makker på sidste runde, amerikaneren Lucas Glover, ville også være med. Hans bold var havnet i bunkeren, men Glover sendte den på sit andet slag direkte i hul for en birdie.

Dermed brugte Bjerregaard og Glover samlet bare tre slag på par 3-hullet.

'En klassisk 1-2', konstaterer nyhedsbureauet AP.

Trods drømmeslaget måtte Lucas Bjerregaard nøjes med en score på 73 på søndagens runde. De tre første runder klarede han i henholdsvis 71, 69 og 70 slag.

Han sluttede samlet tre over par på en delt 16.-plads i turneringen.

Superliga-bomber brød sammen i tårer

Værre end Danmark i 1949: Dårligst nogensinde

Hylder legende med vanvittigt trickskud

Superstjernen afslører: Klarede OL-test med falsk penis

Henriks simple trick: Slå bookmakeren næsten uden risiko

Utrolig liste: Ronaldos vilde bilsamling

Undgå at blive flået: Sådan sparer du flere tusinde på fodboldrejsen

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.