Annonce:
Annonce:

Dobbelt dansk succes i Ryder Cup-triumf

Den danske rookie leverede en overraskelse, da han slog Jordan Spieth og dermed var stærkt medvirkende til at Europa tilbageerobrer Ryder Cup med Thomas Bjørn som kaptajn

Annonce:
Følg Golf

Efter at have spejdet over Atlanten efter Ryder Cup-trofæet de sidste par år, kan Europa igen bryste sig af at være indehaver af den sagnomspundne pokal.

Og dét med en velspillende Thorbjørn Olesen i centrum!

Den danske rookie, der efter sit nederlag med Rory McIlroy i fredagens indledende fourball havde siddet udenfor resten af fredagen og hele lørdagen, rundbarberede en af verdens bedste golfspillere Jordan Spieth og kunne allerede på 14. green hæve armene, brede det meget brede smil ud og konstatere, at amerikaneren med tre Major-triumfer på cv'et ikke længere kunne indhente ham.

Olesen havde da vundet hele syv huller - og kun tabt to.

En imponerende sejr over Spieth, der indtil søndag havde vundet tre af sine fire matcher.

Det er første gang nogensinde, at et europæisk Ryder Cup-mandskab har to danskere med.

Annonce:

Det blev samtidig Europas første sejr i den altid forrygende single-søndag, efter USA havde vundet tre et halvt point i de fire første matcher - og dermed sikret den spænding, der død og pine altid er på et eller andet tidspunkt i løbet af sidstedagen.

Thorbjørn og Jordan Spieth hilser på hinanden, da den danske sejr er en kendsgerning. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Thorbjørn og Jordan Spieth hilser på hinanden, da den danske sejr er en kendsgerning. Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
 

Europa kom på 11½ (de skulle bruge 14½), og da Jon Rahm nogle minutter senere fik Le Golf National til at skælve ved at sænke sit put og dermed besejre en slukøret Tiger Woods, begyndte det for alvor at dufte af europæisk triumf.

Den helt store triumfator endte dog med at blive italienske Francesco Molinari.

Denne sommers vinder af The Open besejrede Phil Mickelson, da amerikaneren smed en bold i vandet på 16. hul. Og dermed kunne den ellers rolige italiener lade jubelen bryde løs, da Europa ikke længere kunne indhentes ved stillingen 14,5-9,5.

Jon Rahm leverede en forrygende indsats som rookie. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Jon Rahm leverede en forrygende indsats som rookie. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Og hvilken dag for Molinari. Han havde leveret et brag af en duo med rookien Tommy Fleetwood fredag og lørdag og vundet alle fire matcher, de spillede, og dermed bliver han den første europæer, der vinder alle fem matcher, han deltager i.

Annonce:

Endnu et forrygende øjeblik kom nogle minutter senere - efter Phil Mickelson havde overgivet sig til Henrik Stenson - da Rickie Fowler gav fortabt til Sergio García.

Spanieren vandt 2&1 og bliver dermed den mest vindende spiller nogensinde i Ryder Cup ved at overgå Nick Faldo med et halvt point. Det var en tydeligt rørt García, der efterfølgende lod sig hylde. Samtidig voldsomt tilfredsstillende for Thomas Bjørn, der har måttet lægge øre til en del kritik for at udtage den ellers noget formsvage spanier.

Hans såkaldte Captain's Picks, García, Stenson, Casey og Poulter, har indtjent ni point siden fredag morgen.

Apropos form... Ud af bagdøren listede Tiger Woods i øvrigt. Efter at have vundet Tour Championship sidste weekend skuffede legenden voldsomt og tabte alle sine fire matcher. Det var blot femte gang siden 1979, en spiller oplever det.

Tiger Woods: Jeg er en af årsagerne til Ryder Cup-nederlag

Sådan gik søndagens Ryder Cup-singler

Europa-USA 17½-10½

USA - Rory McIlroy-Justin Thomas 1 Up

Delt - Paul Casey-Brooks Koepka

USA - Justin Rose-Webb Simpson 3&2

USA - Tommy Fleetwood-Tony Finau 6&4

Europa - Thorbjørn Olesen-Jordan Spieth 5&4

Europa - Jon Rahm-Tiger Woods 2&1

Europa - Ian Poulter-Dustin Johnson 2 Up

Europa - Francesco Molinari-Phil Mickelson 3&2

Europa - Henrik Stenson-Bubba Watson 5&4

Europa - Sergio García-Rickie Fowler 2&1

USA - Tyrrell Hatton-Patrick Reed 2&1

Europa: Alex Norén-Bryson DeChambeau 1 Up

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: