Dong! Golfspiller smadrer bold i hovedet på tilskuer

Man skal se sig for, når man er tilskuer til en golf-turnering - det fik vi et bevis på søndag, da en fan blev ramt af en bold i hovedet

Golf. Nej, det er ikke en sportsgren, man umiddelbart tænker, er farlig.

Men af og til kan det faktisk også gå galt, når golfspillerne slynger deres køller i jagten på det perfekte slag.

Det så vi et eksempel på i søndags til Memorial Tournament i Ohio, da den rutinerede spiller Justin Rose gjorde sig klar til at slå ved det 18. hul. Rose var presset på det sidste hul og havde brug for en god runde for at komme i en playoff.

Men om det var nervøsiteten, der spillede ind, skal være usagt. Rose leverede nemlig et forfærdeligt slag - et slag, der sendte bolden helt ud på tilskuerpladserne.

Uheldigvis ramte den en intetanende mand i baghovedet, som straks lagde sig til jorden i smerte.

Rose styrtede derefter for at se til den stakkels tilskuer, der havde stået med ryggen til golfspilleren, og derfor ikke kunne have forudset boldens bane.

Heldigvis slap tilskueren billigt fra uheldet, men måtte dog forbi hospitalet for at tjekkes for hjernerystelse.

Jo, golf kan også være en farlig sport - især for tilskuere. Se det dramatiske øjeblik i klippet øverst i artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere