Efter kæmpe triumf: Dansk kaptajn har truffet den dummeste beslutning

Danske Thomas Bjørn vandt i weekenden Ryder Cup med sit europæiske mandskab, men den store triumf kommer med en 'dum' pris

Thomas Bjørn skal have en tatovering efter Ryder Cup-triumfen. Foto: Ritzau Scanpix
Thomas Bjørn skal have en tatovering efter Ryder Cup-triumfen. Foto: Ritzau Scanpix

Golfspilleren Thomas Bjørn kunne sammen med Europa-holdet lade sig hylde som vindere af det prestigefyldte Ryder Cup-trofæ, da de europæiske spillere blandt andet med Thorbjørn Olesen ved deres side bankede USA-holdet med scoren 17½-10½..

Og netop det resultat er uden tvivl noget som Bjørn som Europas kaptajn vil huske i lang, lang tid. Ikke kun på grund af sejren, men også fordi den skal foreviges på Thomas Bjørn selv.

Danskeren indgik nemlig et væddemål med sit hold om, at hvis de kunne vinde trofæet, så ville han få en tatovering af resultatet. Og måske endda med alle spillernes initialer.

Se også: Stolt Thomas Bjørn vandt Ryder Cup: Det var let

Det løfte skabte jubel hos de europæiske spillere, da triumfen var en kendsgerning.

- Vi havde lidt ekstra motivation. Jeg ved ikke, hvornår den bliver lavet, men vi var mere motiveret for at få hænderne på det trofæ. Uanset, om tallene bliver små eller store, bliver det interessant at se, sagde den engelske golfspiller Ian Poulter om danskerens kommende blækstykke.

Selv var Bjørn ikke så begejstret som sine spillere, men han tog det med et smil.

Se også: Dobbelt dansk succes i Ryder Cup-triumf

- Lad mig sige det sådan. Det bliver på en del af min krop, som kun min kone Grace kan se. Jeg bliver nok nødt til at sende holdet et billede, så der får I nok også den at se. Det er den dummeste beslutning, jeg har truffet hele ugen, grinte Thomas Bjørn på pressemødet efter Ryder Cup-sejren, inden han blev afbrudt af spanske Sergio Garcia, der var med på holdet.

- Nej, det var den bedste (beslutning, red.). Den gav os noget at kæmpe for, lød det med et endnu større smil fra spanieren.

Europa-holdet havde revanche til gode, da USA kom til turneringen med sejren i 2016 i bagagen. Inden da havde Europa vundet tre år i træk. Og nu er trofæet altså atter på europæiske hænder - endda med en ekstra, dansk bonus for spillerne.

Thomas Bjørn er ikke den første atlet, der får en tatovering. Mange har dem, og nogle har en helt speciel betydning. Læs mere her.

1 af 2 
2 af 2 Thomas Bjørn skal have en tatovering efter Ryder Cup-triumfen. Foto: Ritzau Scanpix
14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere