Thorbjørn Olesen er i gang med sin nok største oplevelse som professionel golfspiller på Le Golf National udenfor Paris i denne uge.
Direkte kvalificeret til Europas Ryder Cup-hold er danskeren selvskreven til deltagelse i verdens mest fornemme golf-dyst, men ifølge amerikanske golf-kendere er han det svageste led blandt de 12 europæere.
- Jeg vil pege på Thorbjørn Olesen. Han har spillet sig ind på holdet, men han har endnu aldrig prøvet at spille under det pres, der er i Ryder Cup. Jeg forventer, at han sidder over i alternate-shot-formatet (foursomes og fourballs, red.) - i hvert fald den første dag, siger Sean Zak, der er redaktør på hjemmesiden golf.com i en tv-diskussion med tre andre ansatte, kloge hoveder.
Thorbjørn Olesen er den blot tredje dansker i historien til at deltage i Ryder Cup efter Thomas Bjørn (tre gange) og Søren Hansen.
Vil sætte ham sammen med Rory
Sammen med Jon Rahm fra Spanien, svenske Alex Norén samt briterne Tyrrell Hatton og Tommy Fleetwood er han Ryder Cup-rookie. Men hvor Rahm er aktuelt nummer otte i verden, Fleetwood 12, Norén 18 og Hatton nummer 26, er Olesen dårligst placerede af samtlige 24 deltagende spillere som nummer 45.
Fattigdom, ballademagere og dum som en dør: USA's ekstreme landshold
- Jeg må sige, at der er nogle bekendte faktorer blandt de uprøvede kræfter hos Europa, men jeg vil som Zak også pege på Olesen som det potentielt svageste led. Og derfor ville jeg sætte ham sammen med Rory - at få ham i gang og måske være med til at sikre et hurtigt point, siger Jeff Ritter, der er digital development editor på sitet.
De to øvrige paneldeltagere, senior writer Alan Shipnuck og contriburtin writer, Josh Sens er enige men vælger ikke at udtale sig konkret om danskeren og hans muligheder.
Alt imens har Thorbjørn siden tirsdag underholdt i Frankrig med sit vanligt gode humør. På pressemødet torsdag formiddag blev han igen og igen spurgt til sit gode venskab med Europas kaptajn, Thomas Bjørn.
Det hårdeste job nogensinde
Her fortalte han desuden, at han har smagt lidt på Ryder Cup før. For to år siden på Hazeltine var han chauffør for Bjørn, der dengang var vicekaptajn for Darren Clarke.
Langt fra nogen dagdriverstilling…
- Først og fremmest kan jeg sige, at det er det hårdeste job, jeg nogensinde har haft. Det var svært at køre Thomas' buggy. Han var meget krævende, så jeg løb omkring, fortalte Olesen med et stort grin.
- Jeg var flere gange inde i klubhuset for at hente kaffe. Og det var meget, meget svært at komme fra banen til klubhuset, især i en af Europas vogne, sagde den 28-årige dansker.
Der diskuteres vidt og bredt om de mulige parringer i fredagens indledende foursomes og fourballs. Hvis Thorbjørn Olesen er oversidder i første ombæring, er der ingen, der rynker på næsen af det. Det er sjældent, at alle rookies kommer på græs fra start af.
Når det sker, ville det give god mening at sætte ham sammen med en rutineret herre. Det kunne meget være engelske Paul Casey, Henrik Stenson fra Sverige eller føromtalte McIlroy. Alle tre med Ryder Cup-erfaring og derfor en rolig makker.
Rygter om affære: Stjerne benægter brud med kendisdatter
Thomas Bjørn har valgt: Her er Ryder Cup-holdet
Tiger Woods i vildt comeback: Første turneringssejr i fem år