Erkender fly-tis og gramseri: Derfor nægter han sig skyldig

8 måneder til dommen: Thorbjørn Olesen erkender de faktiske forhold omkring den famøse flyvetur, men nægter sig skyldig – indtil videre…

Thorbjørn Olesen forlader retten i London med kæresten Lauren. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix.
Thorbjørn Olesen forlader retten i London med kæresten Lauren. Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix.

LONDON (Ekstra Bladet): Thorbjørn Olesen kyssede en stewardesse på hånden og halsen, hvorefter han senere ragede på hendes venstre bryst. Han var ifølge anklageskriftet tordnende beruset ombord på BA 222 fra Nashville 29. juli og blev anholdt af politiet ved ankomsten til Heathrow.

Golfspilleren nåede også lige at tisse i flyets midtergang, da han lavede British Airways-afgangen om til sit helt private gramsepektrum!

Onsdag erkendte Thorbjørn Olesen så de faktiske forhold, da han blev låst ind i glasburet i retslokale tre i Isleworth Crown Court.

Men han nægter sig skyldig!

Om det så betyder, at den 29-årige golfspiller vil føre bevis for, at det var stewardessen, der overfaldt ham? Næppe!

Det er nok mere sandsynligt, at danskeren og hans hold er i færd med at tjekke, hvad de kan få ud af påstanden om, at danskeren havde indtaget medicin, inden han gik ombord i flyversjusserne. Den medicinske rapport er endnu ikke lavet, og derfor blev selve forberedelsen af retssagen udsat til 13. december.

Forinden er der to deadlines i oktober og november, hvor den medicinske rapport og andet af betydning skal være retten i hænde.

- Men den 13. december skal du komme, formanede dommer Robin Johnson med adresse til ’akvariet’ bagest i retslokale tre.

Se også: Medier enige om fyring: Talte sjofelt til kvinderne

Se også: Gik i fælden: Voldtægtssag tager ny drejning

Der blev ikke smilet til kameraet... Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix.
Der blev ikke smilet til kameraet... Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix.

Se også: Skræmmer mænd : - Sex er fundamentalt


Det kan også tænkes, der forskes i, hvordan golfens magtfulde forbund og ledere stiller sig, hvis Thorbjørn Olesen senere i forløbet erklærer sig skyldig og får en mildere dom end den, han risikerer at blive tildelt næste år i maj.

Dommer Robin Johnson satte mandag den 11. maj 2020 – plus fem dage – som den uge, hvor selve retssagen i givet fald skal finde sted.

Foreløbig er Thorbjørn Olesen suspenderet og sendt ud i kulden i såvel USA som Europa og dermed ude af stand til at passe sit job, høste ranglistepoint til brug for fremtiden – og passe sine sponsorer. Det må samtidig være et temmelig godt spørgsmål, om en mand, der som bekendt er uskyldig, indtil han er dømt, kan blacklistes fra sin arbejdsplads de næste otte måneder.

Men sagen er den tricky, at Thorbjørn Olesens forsvarer prøvede at presse dommer Robin Johnson til at give en garanti om, at danskeren, hvis han erkender sig skyldig inden, får den samme rabat på strafudmålingen, som han ville have fået denne onsdag i London.

I England kan rabatten typisk være på 20 procent, hvis den angrende synder erklærer sig skyldig hurtigt. Dommeren kunne godt forstå synspunktet, men ville intet garantere, da det næppe er ham, der skal afsige dommen til sin tid.

Mads Timm ville f.eks. i sin tid have fået en langt mildere dom end et års fængsel for uforsvarlig kørsel i Manchester alene af den grund, at han ikke erkendte sin forbrydelse. Så falder hammeren!

Den vil også kunne ramme Thorbjørn Olesen som en tung golfkølle. Med mindre han og holdet kan finde guld i den medicinske rapport, der forbløffende nok ikke er blevet udfærdiget endnu.

Thorbjørn Olesen var iført mørkeblåt jakkesæt, bordeauxfarvet slips og en hvid charmeklud. Den nærmeste familie og kæresten Lauren var til stede i lokale tre, hvor retsmødet ikke varede meget længere end et kvarter.

Familien holdt derefter et kort træf i et aflåst lokale, inden Thorbjørn Olesen og Co. entrede en muskel-VW og høvlede ind mod London.

Otte måneder fra en endelig afgørelse…

Thorbjørn Olesen nægtede sig skyldig i alle anklager ved første høring, og derfor skal  sagen mod den danske golfstjerne nu i retten for anden gang - det sker onsdag klokken 11.00 i Crown Court. Foto: Toby Melville/Reuters Golf - 18. sep. 2019 - kl. 09:02 Vanvid på flyvetur: Dansk stjerne i retten igen

Thorbjørn Olesen havde kæresten Lauren ved sin side foran retten i London. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix Sport og Spil Voldsomme anklager truer karrieren: Smart træk kan redde dansk stjerne

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere