Annonce:
Annonce:

Flere danske golfspillere bejler til sejren i Himmerland

Marcus Helligkilde og Rasmus Højgaard er et slag fra briten Ross McGowan på førstepladsen efter åbningsrunden

Marcus Helligkilde har haft et vanskeligt år med stress, hvilket fik ham til at tage et par måneders pause i foråret. Nu er han delt toer i Himmerland. (Arkivfoto). Foto: Sam Greenwood/Ritzau Scanpix
Marcus Helligkilde har haft et vanskeligt år med stress, hvilket fik ham til at tage et par måneders pause i foråret. Nu er han delt toer i Himmerland. (Arkivfoto). Foto: Sam Greenwood/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Golf

Flere danske golfspillere kæmper med i toppen efter førstedagen af Made in Himmerland.

Briten Ross McGowan har lagt sig i spidsen efter en åbningsrunde i 62 slag - ni under banens par.

Lige bag McGowan indtager Marcus Helligkilde og Rasmus Højgaard en delt andenplads - et slag efter McGowan. De står dermed med gode chancer for at gøre sig gældende i kampen om den samlede sejr.

25-årige Helligkilde har haft et besværligt forår, efter at han i sidste sæson sikrede sig oprykning til det højeste europæiske niveau på DP World Tour.

I foråret mærkede Helligkilde symptomer på stress og tog en pause på et par måneder.

Torsdag lagde han stærkt ud, og han leverede fem birdies og en eagle, før det på næstsidste hul gik galt med en bogey. En afsluttende birdie betød, at scoren endte på 63 slag - syv under par.

Samme score kunne Rasmus Højgaard notere på sit scorecard efter en stabil runde med otte birdies. På sidste hul var han endda tæt på at føje endnu en birdie til, men bolden trillede lige forbi hullet.

Veteranen Søren Kjeldsen er på en delt syvendeplads efter en åbning i 64 slag. Lucas Bjerregaard og Niklas Møller brugte et slag mere og deles om 13.-pladsen.

Made in Himmerland har en samlet præmiesum på tre millioner euro svarende til 22,5 millioner kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: