God dansk start

Nanna Koerstz Madsen ender på en delt syvendeplads efter første runde i golfturneringen ShopRite LPGA Classic

Nanna Koerstz Madsen med god start. Foto: STREETER LECKA/Ritzau Scanpix
Nanna Koerstz Madsen med god start. Foto: STREETER LECKA/Ritzau Scanpix

Den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen placerer sig sikkert på en delt syvendeplads efter første runde af LPGA-turneringen i New Jersey, USA.

Den 24-årige dansker gik første runde i 66 slag, hvilket er fem slag under par.

Det blev til fire birdies og en enkelt eagle for Nanna Koerstz Madsen, der dog også blev noteret for en enkelt bogey.

Dermed sikrede danskeren sig en foreløbig syvendeplads i ShopRite LPGA Classic, som afholdes i Galloway i New Jersey.

Sidste weekends vinder af US Women's Open i Charleston, sydkoreanske Lee Jeong-eun, deler efter første runde førstepladsen med thailandske Pornanong Phatlum.

De to gik begge runden i 63 slag - otte slag under par.

Lee Jeong-eun vandt med sejren i Charleston i sidste uge den største pengepræmie, der nogensinde er uddelt til en kvinde i golf. Præmien lød på en million dollar, hvilket svarer til 6,7 millioner kroner.

Lee Jeong-eun går under navnet "nummer seks", da hun er den sjette spiller i den koreanske LPGA med navnet Lee Joeng-eun.

Hun har taget navnet til sig og har blandt andet skrevet et stort sekstal på sin golfbold.

I Charleston endte danske Nanna Koerstz Madsen på en delt 16.-plads.

Det var en plads, hun blandt andet delte med thailandske Pornanong Phatlum, der efter første runde nu har lagt sig i spidsen med Lee Jeong-eun i New Jersey.

Vinderen af ShopRite LPGA Classic vil modtage en pengepræmie på 262.500 dollar. Det svarer til omkring 1,7 millioner danske kroner.

Simon Kjær erkender sin fejl. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 8. jun. 2019 - kl. 07:22 Total nedtur: Indrømmer sin fejl

Kinsey Wolanski satte kulør på en en elelrs trist Champions League-finale. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Supermodellens vilde aften sluttede ikke: Historien bag CL-vanviddet

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere