God dansk start

Den danske golfspiller er efter første runde af WGC Invitational på en syvendeplads i fire slag under par.

Thorbjørn Olesen fik god start. Foto: WILLIAM WEST/Ritzau Scanpix
Thorbjørn Olesen fik god start. Foto: WILLIAM WEST/Ritzau Scanpix

Golfspilleren Thorbjørn Olesen fik torsdag en god start på WGC Invitational-turneringen i Memphis, USA. Danskeren brugte 66 slag - fire under banens par - og ligger på en delt syvendeplads.

Olesen lavede fire birdies og spillede resten af banen i par.

Feltets anden dansker, Lucas Bjerregaard, brugte tre slag mere og er på en delt 24.-plads.

Jon Rahm fra Spanien indtager førstepladsen i 62 slag efter en drømmerunde uden bogeys, men med otte birdies.

En gruppe på fem spillere er tre slag efter på andenpladsen.

Verdensranglistens nummer et, amerikaneren Brooks Koepka, måtte notere en dobbeltbogey på banens 11. hul, men sluttede af med en birdie på hul 18 og en score på 68 slag. Det rækker til en delt 18.-plads.

Det er et slag bedre end Rory McIlroy, der sluttede stærkt med fire birdies på de sidste fem huller.

Den nykårede vinder af majorturneringen British Open, Shane Lowry fra Irland, har meldt afbud til turneringen i Memphis, og det samme har legenden Tiger Woods.

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

Søren Kjeldsen (tv) og Thorbjørn Olesen med beviset på deres triumf i weekenden. (Foto: AP) Sport og Spil Her er de danske golf-millionærer

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere