Golf-babe blev mobbet på nettet: Jeg ønskede ikke at leve mere

Den smukke kvindelige golf-spiller Paige Spiranac fortæller, hun har været udsat for grov mobning på internettet

Foto: All Over
Foto: All Over

Den professionelle golfspiller og Instagram-sensation Paige Spiranac fik tilbage i 2016 debut på den kvindelige europæiske golfturnering, ELT, da hun fik et Wildcard til Dubai Ladies Masters.

Det, der skulle have været en stor uge for hende, blev hurtigt et mareridt. Mange mente nemlig ikke, at hun var berettiget til en plads på den europæiske dame-tour, da hendes præstationer ikke en gang rakte til en top-100 placering.

Spiranac blev efter sin invitation udsat for grov internet-mobning, og hun fik endda dødstrusler, fordi nogle mente, at hun seksualiserede golf og solgte sin krop.

Short game strong. Caption game weak.

Et opslag delt af Paige Spiranac (@_paige.renee) den

Den 24-årige skønhed, der tirsdag blev en del af det amerikanske magasin Sports Illustrateds badetøjsmodeller, brugte tiden op til turneringen med tårerne trillende ned af kinderne, og hun var bange for at forlade sit hotelværelse.

- Jeg sad på badeværelset og kunne ikke røre mig. Jeg var bange, afslører hun i et interview til Sports Illustrated.

Den oplevelse fik Paige Spiranac til at kæmpe mod internet-mobning, og hendes mål var klart; Ingen skulle gå igennem det, som hun selv gik igennem den gang.

- Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke ønskede at nogen anden skulle have det, som jeg havde det i det øjeblik. Ingen skulle være lige så bange, som jeg var. Eller lige så hjælpeløs som jeg følte mig.

- Jeg blev mobbet til et punkt, hvor jeg ikke ønskede at leve længere.

Ifølge Spiranac er internet-mobning et generelt problem, som ikke kun rammer kendte mennesker, men i lige så høj grad er et problem blandt almindelige mennesker.

- Folk i alle samfundslag er ofre for internet-mobning hver eneste dag, og det er ikke okay,

- Det er på tide, at vi begynder at støtte ofrene i stedet for at fortælle dem, at de skal slette deres sociale medier eller ignorere had.

I dag er Paige Spiranac ambassadør for en non-profit organisation kaldet Cyberspace, der forsøger at bekæmpe internet-mobning.

- Det er på tide, at vi gør en forskel. Derfor har jeg dedikeret en betydelig del af min tid til at hjælpe andre.

Se også: Verdensmester missede OL: Nøgen på forsiden

Se også: Mobbet af stjerner og fans: Ny tennis-stønner 'har 347 lyde'

Se også: Mobbet ud af Armstrong: Nu fælder han snyderne i feltet

1 af 2 Paige Spiranac har modtaget dødstrusler på grund af hendes måde at klæde sig på under Dubai Masters i 2016. Her deltager hun i Quicken Loans Open Pro-Am i Potomac, Maryland i et lignende outfit. Foto: SOL TUCKER/INSTARimages.com
2 af 2 Foto: All Over
34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere