Golf-sexbombens hårde melding: Jeg kæmper hver dag

Paige Spiranac slås konstant med angst i privatlivet, selvom hendes Instagram-opdateringer vidner om noget andet

Paige Spiranac er dygtig til den røde løber og Instagram. Det kniber mere med golfen.

Hvor hun i den grad har fejlet på golfbanen, så har amerikanske Paige Spiranac anderledes slået til på Instagram de seneste sæsoner.

Den 25-årige skønhed følges af næsten halvanden million mennesker verden over, hvilket primært skyldes hendes bryster og nedringede bluser, der i voldsom harmoni efterlader meget lidt til fantasien i de efterhånden utallige opdateringer på det sociale medier.

Fred være med det.

Men Instagram er, som det er tilfældet med så godt som alle sociale medier, ikke kun lyksaligheder, klap på skulderen og likes i spandevis.

For stiller du dig op på scenen, giver du folk anledning til at smide med rådne tomater. Sådan er verden så ubehageligt indrettet.

I et hudløst ærligt indlæg på sin konto skriver hun om, hvordan hun hele sit liv har levet med angst og anfald, hvilket hun fortsat døjer med.

- Jeg elsker sociale medier, og der kommer så meget godt fra det. Jeg er i stand til at skabe kontakt til jer og dele mit liv med jer.

Sport og Spil Team Danmark blev rasende: Dansk OL-babe smed tøjet

- Det er imidlertid kun højdepunkterne. Jeg ser måske meget lykkelig ud her, men i dag græd jeg som følge af min angst, skriver hun og uddyber:

- Jeg lider meget af angst. Jeg har kæmpet med det hele livet og har tilmed angstanfald, skriver hun og fortæller, at hun egentlig er voldsomt introvert.

- Jeg har social fobi, jeg er følsom og samtidig perfektionistisk. Ikke den bedste kombination til tider ha ha og påvirker mit liv på et dagligt plan.

Hendes opdatering kommer få uger efter, NBA-stjernen Kevin Love stod frem og fortalte om sine problemer, om angstanfald og mange konsultationer med en psykolog.

- Husk på, at vi alle har vores kampe, som vi kæmper dagligt. Det er ikke alt, der er, som det ser ud til. Men jeg giver ikke op og arbejder på at træffe beslutninger, der gør mig lykkelig, skriver Spiranac.

Hun er aldrig blevet den stjerne på den professionelle golf-tour, hun havde håbet på. I skrivende stund rangerer hun som nummer 1227...!

Sport og Spil Så du også med? Her var de smukkeste atleter ved vinter-OL

Se også: Golf-babe blev mobbet på nettet: Jeg ønskede ikke at leve mere

Boris Becker, David Beckham og Thomas Bjørn har en ting tilfælles...(Foto: AP) Sport og Spil Stjernernes utrolige dobbeltliv: Fra engle til djævle

Foto: All Over Press Sport og Spil Formel 1-stjernernes fruer: Fra playboy-model til den sky ungdomskæreste

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere