Her bliver Tiger Woods anholdt

Desorienteret og snøvlende: Tiger Woods lægges i håndjern, viser politivideo

Se anholdelsen her (Video: Jupiter Police)

Politiet i Florida har offentliggjort en video, der viser anholdelsen af golfstjernen Tiger Woods mandag.

På videoen, der er filmet af et kamera i en politibil, ses den tidligere verdens-etter være rundt på gulvet og have svært ved at følge politiets instrukser.

Tiger Woods blev efterfølgende anholdt på mistanken om, at han kørte bil i påvirket tilstand.

Woods, der ikke havde alkohol i blodet, har selv forklaret, at det var en cocktail af receptpligtig medicin, der havde påvirket ham.

- Jeg ønsker, at offentligheden skal vide, at der ikke var alkohol involveret. Det, der skete, var en uventet reaktion på indtag af receptpligtig medicin, skrev golfstjernen i en meddelelse.

Golf - 30. maj. 2017 - kl. 18:38 Nye detaljer afsløret: Tiger sov bag rattet

Ifølge politirapporten blev golfspilleren fundet alene i sin Mercedes, der holdt parkeret i vejkanten. Han sov med sikkerhedssele på, mens bilens motor var tændt.

Woods snøvlede og forklarede, at han var på vej hjem fra et spil golf i Los Angeles, men at han ikke vidste, hvor han var.

Taget på stationen
Den 41-årige golfstjerne blev taget med på stationen, hvor han tilbragte over tre timer og blandt andet fik taget sit foto, der senere er blevet offentliggjort.

Ifølge Associated Press skal Tiger Woods 5. juli møde i retten i Palm Beach County og stå til ansvar for anklagen om, at han kørte bil i påvirket tilstand.

Tiger Woods har endnu en gang markeret sig negativt uden for golfbanen. Foto: AP/Kamran Jebreili Golf - 29. maj. 2017 - kl. 18:05 Tigers nedtur fortsætter: Arresteret for spritkørsel

Woods, der har vundet 14 major-titler, har de senere år kæmpet med problemer med ryggen.

I december gjorde han comeback efter mere end et års pause. Problemerne med ryggen forfølger ham dog stadig, og i april gennemgik han sin seneste operation.

Men så sent som i sidste uge lød meldingen fra Tiger Woods, at han efter sin fjerde rygoperation nu havde det bedre end de seneste mange år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere