Hjemsøgt af nøgenbillede - så tog hun selv affære

Paige Spiranac - golfspilleren med det store følge på de sociale medier - har været meget bange for at få nøgenbilleder spredt

Paige Spiranac har været igennem et helvede på grund af det ene billede. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Paige Spiranac har været igennem et helvede på grund af det ene billede. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix

Husk, at du kan se 2. Division eksklusivt på Ekstra Bladet. Få adgang her.

Et nøgenbillede har hjemsøgt golfspilleren Paige Spiranac i årevis.

Den 26-årige, som havde en kort prof-karriere, har netop fortalt i sin egen podcast 'Playing-A-Round', at hun følte sig forrådt af en mand, som hun på et tidspunkt nærede mange kærlige følelser for. Det fortæller news.com.au.

Hun sendte et nøgenbillede til en fyr, som hun så noget til og gerne ville mere med, men blev chokeret, da hun fandt ud af, at han havde videresendt det til flere venner, da deres flamme døde ud.

Lige pludselig fik hun beskeder fra fremmede.

De havde alle set det intime billede, og hun blev spurgt, om det virkelig var hende.

- Det var forfærdeligt. At få den slags beskeder fra folk, man ikke kender, og de har set dig allermest sårbar. Det var ulækkert.

'Du fortjente det'
Konfrontationen med den tidligere flirt gik slet ikke som håbet.

- Da jeg endelig konfronterede fyren og sagde 'Jeg kan ikke forstå, at du kunne gøre det mod mig', så sagde han - og jeg glemmer det aldrig - 'Du var tøjten, der sendte billedet. Du fortjener det', siger Spiranac og har svært ved at tale videre i podcasten.

Hun var konstant bange for at se sit billede dukke op på nettet. Og hun var vidste heller ikke, om der var flere billeder i cirkulation.

Det flød ifølge hende med beskeder, hvor hun blev svinet til.

- Jeg kan aldrig undslippe det billede. Det er der altid.

Vendepunktet
Fire år efter billedet først kom ud tog hun golfkøllen i den anden hånd.

Det berømte magasin Sports Illustrated spurgte, om hun vilel være med i deres traditionsrige Swim Suit-udgave, og det så hun som en mulighed for selv at tage kontrol over sin krop igen.

Særligt et billede fik hende til at få den følelse. Se det nedenfor:

Se også: Tjente 100 mio. - nu lever han på gaden

Se også: Sportstjerner fanget på kyssebillede

- Jeg var helt nøgen. Det var det bedste øjeblik for mig. Jeg følte mig så stærk og tænkte 'Hvis jeg skal gøre det her, så bliver det på mine betingelser. Jeg tog min krop tilbage.

- Der vandt jeg, lige der da jeg viste brysterne frem.

Spiranac havde en rimelig succesfuld karriere på college, men floppede i profturneringerne, hun stillede op i.

Hun har ikke spillet professionelt siden 2016 og koncentrerer sig i stedet om at være til stede på de sociale medier, hvor hun er en stor stjerne med over to millioner følgere på Instagram.

Paige Spiranac på sit allerførste hul af Dubai Ladies Masters. (Foto: AP) Golf - 10. dec. 2015 - kl. 22:42 Udskældt golfbabe floppede i prof-debut

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

97 kommentarer
Vis kommentarer