Højgaard jagter ny topplacering

Nicolai Højgaard fortsætter sin storform og ligger fire slag fra førstepladsen ved BMW PGA Championship

Nicolai Højgaard vandt sidste søndag Italian Open, der var danskerens første sejr på European Tour. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
Nicolai Højgaard vandt sidste søndag Italian Open, der var danskerens første sejr på European Tour. Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix

Sidste søndag triumferede Nicolai Højgaard i golfturneringen Italian Open, og den 20-årige dansker blander sig nu igen i toppen.

Han ligger før den fjerde og sidste runde en delt nummer 11 ved BMW PGA Championship, der bliver afviklet i engelske by Virginia Water og er en del af European Tour.

Højgaard havde en meget blandet lørdag med fire bogeys, men også hele syv birdies. Han sluttede dagen i tre slag under par og ligger nu i samlet ti slag under par.

Han har dermed fire slag op til den førende spiller, italienske Franceso Laporta.

Knap så prangende går det for feltets andre tre danskere.

Jeff Winther ligger nummer 78 og sidst efter en dag i fem slag over par. Lucas Bjerregaard er nummer 43 efter en dag i to slag under par, og Joachim B. Hansen er nummer 25 efter en dag i par.

Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn og Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaards tvillingbror, er færdige i turneringen efter ikke at have klaret cuttet.

BMW PGA Championship er - målt på præmiepenge - en af årets største turneringer på European Tour. Der er 50 millioner kroner i præmiepuljen, hvoraf vinderen får cirka 10.