Annonce:
Annonce:

Iskold luft: Han skal væk

Greg Norman skal væk, hvis konflikten mellem LIV Golf og konkurrenterne skal løses, mener Tiger Woods

Luften mellem Greg Norman og stjernerne på PGA Tour er iskold. Her ses Norman og Tiger Woods i en mere venskabelig udveksling i 2009. Foto: Matt Sullivan/Reuters
Luften mellem Greg Norman og stjernerne på PGA Tour er iskold. Her ses Norman og Tiger Woods i en mere venskabelig udveksling i 2009. Foto: Matt Sullivan/Reuters
Annonce:
Følg Golf

Greg Norman er nødt til at stoppe som kommissær for LIV Golf, hvis den helt store konflikt i golfverden skal løses.

Det mener superstjernen Tiger Woods.

Australske Norman har i 2022 været med til at kickstarte den lukrative LIV Golf-tour, men det er ikke sket uden palaver.

LIV Golf har således lokket flere stjerner og majorvindere over til sig med store engangsbeløb, hvilket ikke er faldet i god jord hos den amerikanske PGA Tour og den europæiske DP World Tour.

Parterne har sagsøgt hinanden, og de sager er nødt til at blive droppet, hvis der skal være fred, mener Tiger Woods.

- Der er ingen villighed til at forhandle, hvis man har sagsøgt hinanden. Jeg mener, at Greg først og fremmest er nødt til at gå.

- Det skal starte med ledelsen på deres side. Den skal forstå, at det, der sker lige nu, ikke er det bedste for golfens fremtid, siger Woods ifølge AFP.

Greg Norman og Tiger Woods mens alting var fryd og gammen i 2009. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
Greg Norman og Tiger Woods mens alting var fryd og gammen i 2009. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Woods har skabt det meste af sin imponerende karriere på PGA Tour, og Norman afslørede i august, at han uden held havde forsøgt at lokke amerikaneren med et beløb svarende til mere end fem milliarder kroner for at spille på LIV Golfs tour.

I september slog Norman desuden fast, at han ikke var interesseret i at forhandle med PGA Tour og DP World Tour.

Det er PGA Tours udelukkelse af spillere fra LIV Golf og DP World Tours forsøg på det samme, der har udløst det første sagsanlæg.

Efterfølgende har PGA Tour svaret igen med et sagsanlæg, der handler om, at LIV Golf har opfordret spillere til at overtræde vilkårene i deres kontrakter med PGA Tour.

- De er nødt til at trække sig, så trækker vi os, og så kan vi snakke sammen. Men deres ledelse skal også væk. Hvis ikke det sker, tror jeg, at det fortsætter ned ad samme vej som hidtil, siger Tiger Woods.

PGA Tour har hævet præmiepuljerne i nogle turneringer for at forsøge at følge lidt med de enorme gevinster på LIV Golfs tour.

Annonce:

Men LIV Golf er i vid udstrækning finansieret af saudiarabiske milliarder, og der er mange flere, hvor de kommer fra, erkender Woods.

- Det er et bundløst hul af penge. Men de skaber ikke nødvendigvis den store arv. Man vil gerne sammenligne sig selv med Hogan, Snead og Nicklaus, og det kan man ikke hos dem. Men det kan man hos os, siger Woods.

Woods refererer til golflegenderne Ben Hogan, Sam Snead og Jack Nicklaus. Hogan og Nicklaus vandt henholdsvis 64 og 73 turneringer på PGA Tour, mens Snead og Tiger Woods begge står noteret for 82 sejre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: