Annonce:
Annonce:

Katastroferunde koster dansker dyrt

Jeff Winther lavede bogeys i stribevis søndag og dumpede helt ned i bunden af stillingen

Jeff Winther startede Catalunya Championship fremragende, men sluttede forfærdeligt. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jeff Winther startede Catalunya Championship fremragende, men sluttede forfærdeligt. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Golf

Man kan have gode dage, og så kan man have dårlige dage.

Det har golfspilleren Jeff Winther i voldsom grad fået at mærke ved DP World Tour-turneringen Catalunya Championship.

Torsdag tog han føringen efter en formidabel runde. Søndag drattede han helt ned bagest i feltet, da han rundede turneringen af med en katastrofal runde.

Den 34-årige sjællænder gik turneringens sidste 18 runder i 11 slag over par, hvilket var klart dårligst af alle.

Det blev blandt andet til to doublebogeys og sågar en triplebogey.

Jeff Winther åbnede finaledagen på en delt syvendeplads, men sluttede turneringen på en delt næstsidsteplads.

Også Thomas Bjørn, der startede dagen som næstbedste dansker, drattede ned i stillingen. Den rutinerede dansker gik sidste runde i fire slag over par og sluttede som nummer 33.

Med en sidste runde i to slag under par sluttede Nicolai Højgaard som bedste dansker på en delt 13.-plads.

Ligesom Thomas Bjørn sluttede Niklas Nørgaard Møller og Thorbjørn Olesen som nummer 33. Rasmus Højgaard sluttede som nummer 42 og Marcus Helligkilde som nummer 60.

Med en superrunde tvang spanske Adri Arnaus afgørelsen ud i et omspil mod sydafrikanske Oliver Bekker, som spillede en jævn sidste runde. I omspillet viste Arnaus den gode dagsform og løb med sin første sejr på DP World Tour.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: