Katastroferunde koster dyrt for Bjerregaard

En runde i 17 slag over par sendte Lucas Bjerregaard fra andenpladsen ned til en placering som nummer 49 i Alfred Dunhill Championship

Lucas Bjerregaard gik helt ned med flaget på sidste runde af Alfred Dunhill Championship. (Foto: AP/Chuck Burton)
Lucas Bjerregaard gik helt ned med flaget på sidste runde af Alfred Dunhill Championship. (Foto: AP/Chuck Burton)

Golfspilleren Lucas Bjerregaard havde muligheden for at gøre søndagen uforglemmelig, da han havde sin første triumf på European Tour inden for rækkevidde.

Men i stedet blev sidstedagen ved European Tour-turneringen Alfred Dunhill Championship i Sydafrika uforglemmelig for det negative.

Danskeren lå inden de sidste 18 huller på andenpladsen kun ét slag fra førstepladsen, men da dagen var omme måtte han notere sig en placering langt nede i feltet som delt nummer 49.

Lucas Bjerregaard viser storspil. (Foto: AP) Golf Lucas Bjerregaard styrer mod European Tour-triumf

Forklaringen var et regulært sammenbrud med en runde i 17 slag over par. Til sammenligning var det 23 slag dårligere, end da han lørdag var feltets bedste med en runde i 66 slag.

Søndag lød den på 89 efter en hel række af dobbeltbogeys.

Dermed kunne Morten Ørum Madsen snige sig op som feltets bedste dansker på en delt 16. plads.

Therese Kølbæk har nået drømmen om en plads i LPGA Tour. (Polfoto: Lars Krabbe) Golf Nu har Danmark to golfspillere på LPGA Touren

Søren Hansen og Lasse Jensen sluttede som henholdsvis delt nummer 67 og 73.

Turneringens vinder blev sydafrikaneren Branden Grace, der vandt med et forspring på syv slag til den nærmeste.

0 kommentarer
Vis kommentarer