Krads kritik af legenden: Det kan snart være slut

Nyd det, hvis du kan lide at se Tiger Woods spille golf, for legenden kan meget vel snart have spillet sin sidste runde, siger kollega

Tiger sloges for livet på alle 18 huller i San Diego. (Foto: AP)
Tiger sloges for livet på alle 18 huller i San Diego. (Foto: AP)

- Det er umuligt ikke at tænke på, om Woods minder lidt for meget om Elvis i karrierens efterår, en falmet stjerne, som folket kommer for at hylde, selvom han end ikke kan ramme de rigtige toner mere.

Golf.com's analyse af Tiger Woods' første runde på Torrey Pines-banen i San Diego natten til fredag er ikke til at tage fejl af.

Comebacket - det længe ventede comeback - blev ikke som forventet og håbet hos mange golf-fans for den omvandrende legende.

Tiger hostede sig igennem de 18 huller og sluttede i 76 slag - fire over banens par.

Det placerer ham på en aktuel 133. plads og med udsigt til 2. runde senere fredag, der sandsynligvis bliver hans sidste i denne ombæring.

En kedelig omgang på den bane, der var omdrejningspunktet for hans seneste Major-triumf, mesterstykket i US Open i 2008, hvor han desuden vandt verdensmesterskabet for juniorer samt yderligere syv (!) PGA-turneringer, inden karrieren for alvor led skibbrud.

Hypen var stor, inden turneringen gik i gang. Tiger har gjort comeback før. Mange gange efterhånden. Comebacks efter tidligere skader og personlige kriser og skandaler. Men sjældent har medierne - især de sociale - ulmet af spænding som før Farmer's Insurance Open.

11 slag efter Rose
- Denne gang føles det anderledes, ser anderledes ud, lyder anderledes. 'The buzz' har en anderledes aura alene baseret på de sociale medier og entusiasmens størrelse delt af Woods, hans rivaler og tilhængerne, skrev USA Today op til turneringen.

Woods sagde følgende, inden han teede ud:

- Det er anderledes, fordi jeg har været væk så længe (17 måneder - hans længste pause i karrieren som følge af to rygoperationer). Men det er fantastisk at være ude på banen igen. Jeg har savnet det, og jeg vil gøre mit bedste for at slå de her gutter, sagde han.

Om Justin Rose var en af 'de her gutter' er uvidst. Faktum er, at den olympiske guldvinder fører turneringen efter 1. runde - 11 slag bedre end Woods.

Woods og Justin Day fra Australien. Henholdsvis 41 og 29 år - og forhenværende og nuværende verdensetter. (Foto: AP)
Woods og Justin Day fra Australien. Henholdsvis 41 og 29 år - og forhenværende og nuværende verdensetter. (Foto: AP)
 

Det første drive sendte bolden ud i roughen, og Woods var kort efter noteret for en bogey. De næste otte huller blev spillet i par, hvor Tiger efterfølgende konstaterede, at han måtte arbejde drønhårdt for bare at redde par, inden han såmænd hev to birdies hjem på 10. og 11. hul.

Så var festen til gengæld også slut. Tre bogeys efterfulgt af en double bogey, en par og yderligere en bogey fik ham ned på jorden igen. Afslutningsvis blev en anelse reddet hjem af en birdie på 18. hul.

Publikum må især have noteret sig stjernens drives, der slet ikke kan måle sig med fortiden, og selvom det er alt for tidligt at drage konklusioner, så har den 41-årige Woods ikke sååå meget tid at gøre godt med, som hans gamle rival Pat Perez udtrykker det:

- Alle turneringer er en 'big deal' for ham. Jeg kender Tiger. Han har ingen interesse i bare at være med her. Og hvis han skal slås for at klare cuttet hver uge, så holder han ikke længe. Manden er for stolt til at skulle slås på den måde. Så, ja, han vil have en status på Touren, selv når han er død, men hvis du holder af Tiger og at se ham spille, så må du vist hellere håbe på, at han får fyret op under sit spil. Ellers er det 'sayonara'.

Tiger deler i øvrigt den aktuelle placering med blandt andre turneringens eneste dansker, Søren Kjeldsen.

Foto: AP, Polfoto og All Over. Sport og Spil Homo-porno, trans-sex og diller-billeder: De største sex-skandaler i sportsverdenen

Hvad nu, Tiger Woods? 40 år gammel 30. december, men også fiks og færdig? (Foto: AP) Sport og Spil Søren Kjeldsen: Derfor vender Tiger Woods tilbage

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere