Lagt for had: 'Kællinger'

Trods sine godt 2,5 millioner følgere på Instagram, har golfspilleren Paige Spiranac også haters

Den sexede amerikanske golfspiller Paige Spiranac har modtaget dødstrusler, fortæller hun. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix
Den sexede amerikanske golfspiller Paige Spiranac har modtaget dødstrusler, fortæller hun. Foto: Willy Sanjuan/Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at golfspilleren Paige Spiranac er mest kendt for sine mange opslag på de sociale medier, hvor hun ikke er bleg for at vise kroppen frem.

Men det er tilsyneladende langt fra alle, der sidder tilbage med åben mund og savler, når det amerikanske social media-fænomen lægger opslag ud på Instagram.

Således deler den 27-årige golf-babe sine store frustrationer på Twitter, hvor hun fortæller, at hun flere gange har modtaget dødstrusler.

Truslerne er opstået i kølvandet på en livevideo på Instagram, hvor hun kritiserer samtlige mænd, der benytter sig af golfvogne på banerne. Her langer hun så meget ud efter det mandlige køn, at hun kalder dem for 'kællinger,' og det har fået folks pis i kog. Det skriver Yahoo Sports.

'Jeg har lige modtaget en dødstrussel pga. en golfvogn. Mafia-golfvognen ruller virkelig dybt, bogstaveligt talt,' skriver Paige Spiranac på Twitter.

I podcasten 'Playing Around' uddyber den sexede golfspiller situationen ifølge Daily Star. Hun er meget uforstående over for, hvordan folk kan tillade sig at være på den måde.

- Jeg ved, at golfvognen kan være rigtig god, hvis du altså har et problem med ryggen. Men hvis du er sur på mig for at kalde dig for en kælling, så er det netop det, der gør dig til en kælling at være så ked af det over en golfvogn, siger hun forarget i podcasten ifølge Daily Star.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Paige Spiranac (@_paige.renee) den

Paige Spiranac nævner intet om, hvilke specifikke personer hun taler til i podcasten, men når man læser ordene, kan man ikke være et sekund i tvivl om, at det ikke er kærligt ment, når hun sender en stikpille mod det mandlige køn.

På selve golfbanen er der dog et stykke vej endnu for Paige Spiranac, der indtil videre blot er noteret for en sejr i karrieren. Foto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix
På selve golfbanen er der dog et stykke vej endnu for Paige Spiranac, der indtil videre blot er noteret for en sejr i karrieren. Foto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix

Har stjålet overskrifter
Paige Spiranac har trukket mange overskrifter i medierne. Dels fordi hun oftest deler frække billeder på de sociale medier, men også fordi hun altid er klar i mælet om, hvorfor hun agerer på de sociale medier, som hun gør.

Tilbage i marts måned kom det frem, at den 27-årige golfspiller var blevet hjemsøgt af et nøgenbillede, hvorefter hun selv måtte tage affærre.

Efterfølgende lagde hun ikke skjul på, hvorfor hun havde valgt at dele billedet.

- Jeg var helt nøgen. Det var det bedste øjeblik for mig. Jeg følte mig så stærk og tænkte 'Hvis jeg skal gøre det her, så bliver det på mine betingelser. Jeg tog min krop tilbage, sagde hun dengang.

Vis dette opslag på Instagram

Hi How’s your Saturday going?

Et opslag delt af Paige Spiranac (@_paige.renee) den

Samtidig har Paige Spiranac udnyttet coronakrisen til at hygge sig ekstra meget i sengen, hvilket hun ikke var bange for at indrømme tilbage i starten af april. Her fortalte den amerikanske 'babe' på sin Instagram-profil, at hun var blevet afvist flere gange af en fyr.

- Jeg elsker at putte, fordi det handler om følelsen og selvtillid. Der er ingen rigtig eller forkert måde at holde putteren. Her er nogle af mine favoritter, lad mig vide, hvis jeg har misset nogle, skrev Paige Spiranac som tekst til opslaget.

Paige Spiranac har 2,5 millioner følgere på Instagram, og hun er ikke ligefrem bange for at vise huden frem, hvorfor forklaringen på de mange følgere måske skal findes i.

Se også: Sur over afvisning: Nu imponerer hun med brysterne

Se også: - Alt sammen på grund af min udskæring

Se også: Hjemsøgt af nøgenbillede - så tog hun selv affære