Legendens mareridt: Kan slet ikke ramme hullet

Sydafrikanske Ernie Els fik den værst tænkelige start på US Masters

Ernie Els skulle være blevet i sengen torsdag.

Han skulle bare have slukket for vækkeuret og rullet om på den anden side og ventet på fredag.

Nu valgte The Big Easy, som legenden fra Sydafrika kaldes, at stå op og tage ud på Augusta-banen i Georgia for at spille 1. runde af Major-turneringen US Masters.

Det skulle han aldrig ha' gjort.

På et eller andet tidspunkt stilner det af, men i timerne efter Els' første hul, væltede Twitter nærmest i latterliggørende, grinende og nedværdigende tweets fra iagttagere verden over, der først ikke troede deres egne øjne.

For Ernie, der tidligere har vundet hele fire Majors i en forrygende karriere, leverede en omgang putning, der går over i historien.

Han ankom til green i tre slag og brugte et put på at nærme sig hullet. Så langt så godt. Par 4-hullet lignede en bogey, hvilket den nu 46-årige spiller sagtens kunne leve med.

Els med sin datter på 9. hul under par tre-turneringen onsdag. (Foto: AP)
Els med sin datter på 9. hul under par tre-turneringen onsdag. (Foto: AP)
 

Det blev bare ikke til en bogey.

For puttet fra en meters penge blev misbrugt. Det næste og det næste, der havde nogenlunde samme afstand til hullet, gled også forbi.

Tilskuerne stod lamslåede og kiggede. Els trak på smilebåndet, inden han igangsatte fjerde put fra en meters afstand.

Det missede han også. Og minsandten om femte put ikke også gik forbi. Først i sjette forsøg lykkedes det ham at sænke bolden til en seksdobbelt bogey.

Det sendte ham øjeblikkeligt ned i bunden af feltet, og han skal brænde banen af, hvis han skal klare cuttet.

Som man næsten kan regne ud, blev han omgående populær på især Twitter.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere