Leverer sandt mirakel: Trodser vanvittigt million-odds

Sandsynlighed for slå bolden direkte i hul to gange på samme golfrunde er én til 67 millioner. Men det skete

Foto: Brynn Anderson/AP
Foto: Brynn Anderson/AP

En australsk golfspiller har trodset odds på mere end 60 millioner til én ved at lave to hole-in-ones på en enkelt runde.

Det rapporterer lokale medier i Melbourne torsdag.

Jim Grant, som den heldige amatørspiller hedder, så ikke sit første lykketræf på 11. hul på Green Acres Golf Club, fordi han talte med sine medspillere.

- Jeg ramte et vidunderligt slag med et 8-jern. Jeg vendte mig om for at sige til gutterne "jeg tror, den kommer tæt på", og de hoppede alle op og ned, siger han til tv-stationen ABC.

- Derfor gik jeg glip af, at den gik i.

Men seks huller senere var heldet igen med ham.

På det 17. hul - et 180 meter langt par tre-hul med en bunker til venstre foran greenen, slog han bolden ud med et 5-jern.

- Vi hoppede og hujede en smule. Det var ret utroligt, siger Jim Grant om sit andet drømmeslag.

Oddsene for, at en amatørspiller laver en hole-in-one, er omkring 12.500 til én ifølge forsikringsselskaber.

Og oddsene for to hole-in-ones på samme runde er næsten 67 millioner til én. Matematikere kan være uenige om det præcise tal, fordi forskelligheder mellem baner kan spille ind.

Lindsey Vonn stopper karrieren, selvom Ingemar Stenmarks rekord er indenfor rækkevidde. Foto: AP Skisport - 12. okt. 2018 - kl. 08:52 Smed tøjet og vandt alt - nu stopper superstjernen

Se også: Ordentlig nedtur af dansk stjerne kort efter triumf

Se også: Mistede synet under Ryder Cup: Jeg kunne have været død

Se også: Amerikansk drama efter nederlag: Verdensstjerner røg i totterne på hinanden

Se også: Efter kæmpe triumf: Dansk kaptajn har truffet den dummeste beslutning

12 kommentarer
Vis kommentarer