Mangemillionær og nærig: Nu kryber han til korset

Dollarmillionæren Matt Kuchar erkender at have dummet sig og sender nu flere penge til caddie efter PGA-sejr

Den amerikanske golfspiller Matt Kuchar har fået masser af kritik, fordi han gav en caddie en ussel betaling efter en turneringssejr.

Men fredag har Kuchar undskyldt over for den mexicanske caddie David Ortiz og accepteret at ryste op med nogle flere dollarsedler som tak for indsatsen med at slæbe rundt på stjernens grej.

Det var i november, at Kuchar vandt en PGA-turnering i Mexico og en førstepræmie på 1,3 millioner dollar (8,6 millioner kroner, red.)

Normalt bliver caddier belønnet ved at få ti procent af en sejrende spillers præmiepenge, men David Ortiz blev spist af med en check på 5000 dollar - i stedet for 130.000 dollar.

I dansk valuta svarer det til en underbetaling på cirka 826.000 kroner.

Kuchar begrundede den sølle aflønning med, at David Ortiz var trådt til som erstatning for en af de faste caddier, der rejser med spillerne rundt til turneringer.

- For en fyr, der tjener 200 dollar om dagen, er en 5000 dollar-uge virkelig stort, forsvarede Kuchar sig tidligere på ugen.

'Jeg ringer i aften'
Men efter at han blandt andet blev hånet af publikum til PGA-turneringen i Pacific Palisades i Californien, er golfmillionæren krøbet til korset.

- Denne uge har jeg fremsat upassende kommentarer og forværret en i forvejen dårlig situation, siger Kuchar i en erklæring.

Ifølge mediet ESPN har Matt Kuchar tjent over 46 millioner dollar i sin karriere.

- Jeg har svigtet mig selv, min familie, mine partnere og dem tæt på mig. Men jeg har også svigtet David, udtaler han.

- Jeg ringer til David i aften, noget der skulle være gjort for lang tiden, for at undskylde for den situation han er havnet i. Og jeg har sikret mig, at han har modtaget hele det beløb, han har udbedt sig.

David Ortiz har tidligere sagt, at han ville være tilfreds med at få 50.000 dollar for at hjælpe den 40-årige Kuchar til sin første PGA-sejr i fire år.

Se også: En af sportens allerstørste i pinligt optrin: Flået ud og hånet af tilskuerne

Paige Spiranac er dygtig til den røde løber og Instagram. Det kniber mere med golfen. Foto: All Over Press Golf - 30. maj. 2018 - kl. 23:29 Golf-sexbomben slår til igen: Se det frække billede

Lindsey Vonn føler sig krænket og forstår ikke, hvorfor nogen vil lække hendes nøgenbilleder. Foto: All Over Skisport - 12. jan. 2018 - kl. 08:13 Nøgenbilleder lækket: 'Det mest pinlige i verden'

Se også: Golf-stjerne tabte - så fik han tæv af konen

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere