McIlroy vælger sangen: Skal synge i boyband

Rory McIlroy har fået lov at vælge, hvilken sang han skal optræde med sammen med One Direction

Niall Horan og Rory McIlroy var i sidste uge på golfbanen sammen - nu skal de synge (Foto: AP)
Niall Horan og Rory McIlroy var i sidste uge på golfbanen sammen - nu skal de synge (Foto: AP)

I maj er det et år siden, at Caroline Wozniacki og verdens bedste golfspiller Rory McIlroy stoppede med at danne par. Mens Wozniacki har hygget sig med at få taget diverse billeder, så har McIlroy holdt sig til golfen.

Nu skal McIlroy optræde som gæstesanger sammen med boybandet One Direction.

Se også: Wozniacki afløst af uheldig One Direction-stjerne

Rory McIlroy havde nemlig One Direction-sangeren Niall Horan som caddie ved par-3-turneringen før weekendens US Masters, hvor Horan også fik lov at slå et par slag selv, og nu skal McIlroy så også optræde på sangerens hjemmebane.

- Det var en del af aftalen, siger Horan til The Golf Channel.

- Hvis jeg bar hans taske, så vil han komme med på scenen og synge med os, siger Horan.

Forhåbentlig er Rory McIlroy bedre til at synge, end Niall Horan var til golf (Foto: AP)
Forhåbentlig er Rory McIlroy bedre til at synge, end Niall Horan var til golf (Foto: AP)

Golf-stjernens sang-debut kommer til efteråret, hvor One Direction spiller på Gilette Stadium i Foxboro, mens McIlroy samme uge spiller i Deautsche Bank Championship i Boston.

- Han sagde, at hvis han fik lov at vælge sangen, så ville han gøre det, siger Horan.

Skulle nogen være interesseret i at opleve McIlroy som sanger live, så sker det 12. september og billetter kan købes helt ned til 300 kroner.

Sidste år var Caroline Wozniacki i øvrigt caddie for McIlroy i par-3-turneringen før Masters.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere