Ny drejning i skandale-sag: Åbning for dansk stjerne

Thorbjørn Olesens folk skal torsdag mødes med European Tour, der skal revurdere suspenderingen af danskeren

Thorbjørn Olesen på vej til retten onsdag. Video: Reuters / Ritzau Scanpix

Thorbjørn Olesen skal møde i retten i London 21. august. Foto: Ritzau Scanpix Golf - 5. aug. 2019 - kl. 17:12 Dansk stjerne tiltalt for seksuelt overgreb og vold

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen har været suspenderet hos både European Tour og PGA Tour siden starten af august, men hos førstnævnte skal man nu til at revurdere suspenderingen.

Det fortæller TV3 Sports golfkommentator Henrik Knudsen, som har snakket med direktøren for European Tour, Keith Pelley, onsdag, efter at Olesen var i retten i London.

- Han (Keith Pelley, red.) ønskede ikke at udtale sig til kamera, men han kunne dog fortælle, at Thorbjørn fortsat er suspenderet fra touren, men at det hele skal op til revision nu, siger Henrik Knudsen til TV3 Sports hjemmeside.

Efter planen skal folk fra European Tour torsdag mødes med Thorbjørn Olesens folk, forklarer Henrik Knudsen.

Golfspilleren er tiltalt for tre forhold, som fandt sted på en flyvetur fra Nashville i USA til London i slutningen af juli.

Han er tiltalt for ”sexual assault on a female”, hvilket i dette tilfælde dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke. Ifølge engelsk lov kan det give bøde og/eller fængselsstraf på op til seks måneder.

Thorbjørn Olesen nægtede sig skyldig i alle anklager ved første høring, og derfor skal  sagen mod den danske golfstjerne nu i retten for anden gang - det sker onsdag klokken 11.00 i Crown Court. Foto: Toby Melville/Reuters Golf - 18. sep. 2019 - kl. 09:02 Vanvid på flyvetur: Dansk stjerne i retten igen

Thorbjørn Olesen med kæresten ved dagens møde i retten. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix
Thorbjørn Olesen med kæresten ved dagens møde i retten. Foto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix

Han er også tiltalt for ”assault by beating”, hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre karakter, hvor offeret er blevet forulempet, men ikke er blevet tilføjet fysiske skader. Der kan i disse sager gives bøde og/eller fængselsstraf på op til seks måneder.

Endelig er han tiltalt for at være beruset om bord på et fly, hvilket kan skabe fare for sikkerheden. Det kan straffes med bøde.

Olesen-lejren anerkender, at nogle hændelser har fundet sted på flyet, men han nægter sig skyldig i de tre forhold.

Foto: William West/ Ritzau Scanpix Golf - 16. aug. 2019 - kl. 10:19 Thorbjørn Olesen risikerer fængselsstraf

Thorbjørn Olesen-sagen i overblik

Den danske golfstjerne Thorbjørn Olesen var atter i retten onsdag, da han mødte op til en indledende høring i Isleworth Crown Court i det vestlige London.

Han er anklaget for upassende opførsel på et fly fra USA til England. Olesen-lejren anerkender, at nogle hændelser har fundet sted på flyet, men han nægter sig skyldig i de tre forhold.

Her er baggrunden for, at den 29-årige sjællænder er endt i retten:

* 28. juli: Thorbjørn Olesen deltager i turneringen WGC Invitational i Memphis i USA. Efter en god start på turneringen slutter han med sin dårligste runde og ender på en delt 27.-plads.

* 29. juli: Olesen flyver fra Nashville i USA til London i England. Ved ankomsten i Heathrow med et British Airways-fly bliver han arresteret, afhørt og senere løsladt.

* 1. august bliver danskeren officielt tiltalt for tre forskellige forhold:

Han tiltales for ”sexual assault on a female”, hvilket i dette tilfælde dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke. Ifølge engelsk lov kan det give bøde og/eller fængselsstraf på op til seks måneder.

Han tiltales også for ”assault by beating”, hvilket i engelsk lov dækker over et overfald af mindre karakter, hvor offeret er blevet forulempet, men ikke er blevet tilføjet fysiske skader. Der kan i disse sager gives bøde og/eller fængselsstraf på op til seks måneder.

Desuden tiltales han for at være beruset om bord på et fly, hvilket kan skabe fare for sikkerheden. Det kan straffes med bøde.

6. august: Over for TV2 Sport meddeler European Tour, at Thorbjørn Olesen er suspenderet indtil afslutningen på retssagen.

16. august: Den nordamerikanske golfarrangør PGA Tour skriver i en mail til DR Sporten, at den i lighed med European Tour suspenderer Olesen fra alle turneringer, indtil der er kommet en afklaring på sagen.

21. august: Ved en høring i Uxbridge Magistrates' Court nægter han sig skyldig i alle anklager. I retten forklarer anklageren, at Olesen havde været fuld og været en del af en gruppe, der opførte sig højlydt og bandende.

Ifølge anklageren kyssede danskeren en kvinde på hånden og halsen og rørte ved hendes ene bryst mod hendes vilje. Olesen afgiver ikke selv forklaring, men nægter sig skyldig.

Hans advokat Paul Morris fortæller, at Olesen tog medicin forud for flyafgangen, og at der er taget prøver, der endnu ikke er færdiganalyseret.

18. september: I Isleworth Crown Court fastholder Thorbjørn Olesen ved en høring, at han ikke er skyldig i de tre forhold, han er tiltalt for. I retten kommer det frem, at Olesen ikke benægter hændelserne på flyet, men via sin advokat erklærer han sig "ikke skyldig" i tiltalepunkterne.

Dommeren beslutter, at der skal sættes deadlines om indlevering af materiale i oktober og november. Et retsmøde fastlægges 13. december, mens en eventuel retssag først vil finde sted i maj 2020.

Kilder: TV2 Sport, Jyllands-Posten, DR Sporten og Ritzau.

Sport og Spil Thorbjørns groteske flyvetur: Her er hans vilde karriere

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere