Olesen hænger på i toppen i Tyrkiet med godkendt runde

Thorbjørn Olesen gik tredje runde ved Turkish Open i tre slag under par og ligger nu nummer fire

Foto: Paul Childs/Reuters
Foto: Paul Childs/Reuters

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen er stadig med i kampen om at vinde European Tour-turneringen Turkish Open.

Lørdag fulgte Olesen sin gode start i turneringen op med at gå tredje runde i tre slag under par.

Danskeren, der før lørdagens spil lå på en delt andenplads, må dog se sit navn glide to pladser ned på resultattavlen efter kanonrunder fra kinesiske Haotong Li og franske Alexander Lévy.

Det betyder, at Thorbjørn Olesen før søndagens fjerde og sidste runde ligger nummer fire, fire slag efter Haotong Li, der fører Turkish Open i 17 slag under par.

Mens Olesen gik fra en delt andenplads til fjerdepladsen, sprang Lucas Bjerregaard 16 pladser op i den samlede stilling lørdag, efter at han gik tredje runde i fem slag under par.

Bjerregaard ligger nu på en delt niendeplads i ti slag under par.

Mindre godt gik det for Søren Kjeldsen og Thomas Bjørn lørdag.

Kjeldsen gik tredje runde i to slag over par og ligger på en delt 53.-plads, mens Bjørn efter at have gået de 18 huller i par befinder sig på en delt 59.-plads.

Lindsey Vonn stopper karrieren, selvom Ingemar Stenmarks rekord er indenfor rækkevidde. Foto: AP Skisport - 12. okt. 2018 - kl. 08:52 Smed tøjet og vandt alt - nu stopper superstjernen

Se også: Dansk NFL-legendes rekord slået

Se også: Leverer sandt mirakel: Trodser vanvittigt million-odds

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere