Planlægger comeback bag lukkede døre

Den amerikanske golftour bliver efter planen startet op igen i juni bag lukkede døre

Brooks Koepka og de andre golfstjerne på PGA Touren har udsigt til snart at komme til at spille igen. (Arkivfoto) Foto: Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix
Brooks Koepka og de andre golfstjerne på PGA Touren har udsigt til snart at komme til at spille igen. (Arkivfoto) Foto: Usa Today Uspw/Ritzau Scanpix

Nogle af verdens bedste golfspillere kan se frem til snart at komme i aktion igen.

PGA Tour oplyser således, at den planlægger at starte op igen i midten af juni med turneringen Charles Schwab Challenge i byen Fort Worth i delstaten Texas.

Det skriver PGA Tour på sin hjemmeside.

Den texanske turnering kommer efter planen til at blive spillet uden tilskuere. Det vil de efterfølgende tre turneringer i første omgang også, lyder det, men man vil løbende vurdere, hvad der er muligt.

En lang række turneringer - heriblandt de fire majorturneringer - er blevet flyttet til nye datoer eller aflyst på grund af coronavirus.

Mens British Open ikke bliver afholdt i år, så er de tre andre majorturneringer - PGA Championship, US Open og US Masters - flyttet til henholdsvis august, september og november.

Sidste gang, der blev spillet på PGA Touren, var i starten af marts. Her nåede Players Championship at blive sat i gang, inden turneringen blev aflyst efter første runde.

Se også: Spillermail lækket: Varsler hårde tider

Se også: Golfens evige major-toer Doug Sanders er død - 86 år gammel

Se også: Internt notat viser: Satser på maj-genstart

0 kommentarer
Vis kommentarer