Rory taler endelig ud: Derfor droppede jeg Caroline

Den irske golfstjerne fortæller for første gang, hvorfor han aflyste brylluppet med Caroline Wozniacki

Nu forklarer golfstjernen hvorfor, han droppede Caronlie Wozniacki. Foto: AP.
Nu forklarer golfstjernen hvorfor, han droppede Caronlie Wozniacki. Foto: AP.

Den irske golfstjerne Rory McIlroy høstede ikke mange sympati-point blandt Caroline Wozniackis mange tilhængere, da han tilbage i 2014 brutalt aflyste parrets nært forestående bryllup.

Se også: Caroline fløj videre i hedeslag

Det var ikke småting, McIlroy måtte lægge ryg til, da det kom frem, at han havde brudt med en rystet Wozniacki i en ultrakort telefonsamtale efter, at bryllupsinvitationerne var sendt ud.

 - Jeg var chokeret. Jeg troede, at jeg i det mindste ville få en samtale ansigt til ansigt, men der var intet. Kun en telefonsamtale, og så hørte jeg ikke fra ham igen, har Caroline Wozniacki fortalt i programmet 'In Depth with Graham Bensinger.

Nu forklarer Rory McIlroy så endelig, hvorfor han valgte at afbryde forbindelsen med det danske tennis-es.

I et stort interview med Irish Independent forklarer han, at et forhold med en anden berømt simpelthen blev for meget.

Nu nyder han et forhold 'uden bullshit, uden skuespil og uden show'.

- Dengang troede jeg, at det oplagte svar var at være sammen med nogen, der var i samme position som mig. Men det er det ikke, for du kan aldrig komme væk fra det. Du kan aldrig frigøre dig og vende tilbage til den virkelige verden. Det er derfor, jeg føler, at jeg er sådan et godt sted nu, siger Rory McIlroy, der i dag er forlovet med Erica Stoll, som han mødte gennem golfen, fordi hun var ansat i det amerikanske golfforbund, PGA.

- Det, jeg elsker ved vores forhold er, at vi var venner, inden der der skete noget romantinsk. Vi mødtes, da hun arbejdede for PGA og lejede en lejlighed i Palm Beach. Jeg fandt det forfriskende at være sammen med nogen, der levede et normalt liv i stedet for, 'åh nej, min jet er en halv time forsinket', forklarer ireren om den jetset-livsstil, han forsøger at undgå.

Rory McIlroy har fundet lykken sammen med Erica Stoll. Foto: Jan Sommer.
Rory McIlroy har fundet lykken sammen med Erica Stoll. Foto: Jan Sommer.
 

- Jeg kunne tale med hende om alting, og vi endte med at bruge meget tid med hinanden, hvor vi fandt ud af, at der var noget mere i det. Jeg elsker, at hun ved alt om mig, og at der ikke er nogen fordømmelse. Det var der ikke fra første dag, og det er stort, fordi den slags er meget svært at finde for en person i min position. Hvordan finder nogen, der er blevet suget ind i kendis-boblen, kærlighed? Hvordan finder du nogen, der elsker dig, som du er?, spørger han retorisk.

Mens Rory McIlroy skal giftes med Erica Stoll, er Caroline Wozniacki officielt single.

Mens bryllupsvalsen er udsat på ubestemt tid, har hun til gengæld genfundet vindermelodien på tennisbanen, hvor hun tirsdag morgen spillede sig videre til anden runde ved Australian Open efter en sikker tosæts-sejr over Arina Rodionova.

Nu venter 20-årige Donna Vekic i næste runde.

Tennis - 12. sep. 2016 - kl. 13:23 Usete scener fra Wozniackis sexede photoshoot afsløret

Se også: Glad Rory afslører: Hun er Wozniackis afløser

Caroline Wozniacki har haft det fantastisk efter bruddet med kæresten (Foto: AP) Tennis - 25. mar. 2015 - kl. 15:36 Wozniackis bryllupsmåned: Den bedste tid i mit liv

Caroline Wozniacki nyder her solen i Mauritus. Se hendes udvikling fra uskyldig tennispige til fræk mega-stjerne (Foto: TIM/KCS PRESSE) Sport og Spil Mega-galleri af den sexede udvikling: Wozniacki er taget - det går I glip af, drenge

143 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere