Det er sjældent, at sportsbegivenheder afgøres efter tip fra tv-seere, men det var, hvad der skete natten til mandag, da der blev spillet finalerunde i kvindernes golfturnering ANA Inspiration.
Den 22-årige amerikaner Lexi Thompson var på vej mod en af karrierens største triumfer – men det hele endte i tårer, da en tv-seer uventet ødelagde det hele.
Se golf-stjernen få beskeden og bryde grædende sammen i tv-klippet over artiklen
Med seks huller tilbage fik amerikaneren meddelelsen om, at hun havde fået en straf på fire slag, og så var føringen på tre slag pludselig væk.
Straffen kom som følge af en situation på lørdagens runde, hvor hun havde placeret bolden forkert i forbindelse med et put, og en tv-seer opdagede fejlen og henvendte sig til turneringsledelsen, der efter at have set klippet igennem måtte give tv-seeren ret.
Thompson havde det svært, da hun på sidstedagens 12. hul modtog beskeden.
- Er den en joke. Det her er latterligt, lød det fra amerikaneren, der endte som nummer to i turneringen efter at have tabt omspillet til sydkoreanske So Yeon Ryu.
Havde den amerikanske pige vundet ANA Inspiration havde det været hendes ottende sejr på LPGA-touren, ligesom det havde været hendes anden sejr i turneringen, som hun vandt i 2014.
Selveste Tiger Woods kom til tasterne og pegede på, at tv-seere ikke skal afgøre golf-turneringer:
Efterfølgende har golfstjernen på Instagram-sat ord på, hvordan det føles at miste sejren efter tip fra en tv-seer, men nu skal hun tre uger på ferie:
Ægte kærlighed: Fodbold-stjernen søger kvindelig fan
Norge i Bendtner-rus: Han er dræbende god
Skadet Tiger Woods går glip af jubilæum
Den næste generation: De skal vinde guld til Danmark i fremtiden
Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul
Her er de danske golf-millionærer