Thomas Bjørn og Europa i total triumf

Med Thomas Bjørn som kaptajn genvandt Europas topspillere turneringen Eurasia Cup mod Asiens bedste spillere

Det europæiske hold efter sejren. Foto: AP
Det europæiske hold efter sejren. Foto: AP

Thomas Bjørn førte søndag det europæiske hold til en sejr på 14-10 over Asien i golfdysten Eurasia Cup.

Europa vandt otte af søndagens 12 singler, og det var mere end rigeligt til at sørge for en europæisk triumf i Kuala Lumpur.

Den danske kaptajn havde før sidstedagen haft tiltro til, at de europæiske spillere kunne tage den samlede sejr, selv om Asien indledte søndagen med et forspring på et enkelt point.

Bjørn fik ret, og det lykkedes europæerne at vinde seks af de første syv singler og skabe en samlet føring på 11,5-7,5.

Det betød, at belgiske Thomas Pieters havde mulighed for at afgøre affæren, hvis han vandt søndagens ottende single. Med en stærk afslutning slog han sydkoreanske Byeong Hun An.

Foran 12,5-7,5 var den europæiske sejr dermed en realitet, selv om de sidste fire singler endnu ikke var færdigspillet.

Europa forsvarede dermed titlen i Eurasia Cup, der er blevet spillet hvert andet år siden 2014.

Europa har vundet to gange, mens den første turnering for fire år siden endte uafgjort 10-10.

Selv om 46-årige Thomas Bjørn fortsat spiller golf på øverste niveau, så havde han som kaptajn valgt 12 andre spillere til at repræsentere Europa i den prestigefyldte golfdyst.

Se også: Virus giver golfstjernen problemer med hjertet

Se også: Stor succes for dansk golfspiller

Rory McIlroy scorer boksen på hussalg. Foto: AP Photo/Eduardo Verdugo Golf - 10. jan. 2018 - kl. 06:06 Wozniackis eks sælger pragtvilla: Kan score voldsom million-gevinst

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen