Tiger Woods har kurs mod 82. PGA-sejr

Tiger Woods leverede endnu en runde i seks slag under par og er alene i spidsen for Zozo Championship i Japan

Foto: Toshifumi Kitamura/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Toshifumi Kitamura/AFP/Ritzau Scanpix

Golfikonet Tiger Woods har sat kursen mod karrierens 82. triumf i PGA Tour.

Således ligger han alene i spidsen for turneringen Zozo Championship i japanske Chiba efter anden runde.

Den færdiggjorde Woods tidligt lørdag morgen dansk tid med resultatet 64 slag svarende til seks slag under par.

Samme resultat kom han frem til, da han gik de 18 huller første gang.

Syv birdies og en bogey kunne han notere sig lørdag.

Det betød, at han lagde afstand i toppen til landsmanden Gary Woodland, der er i samlet ti slag under par.

Woods, der efter første runde delte førstepladsen med Woodland, er i samlet 12 slag under par.

Der var ellers ikke meget, der tydede på, at han skulle vinde turneringen, da han tog hul på den torsdag. Således lavede han bogeys på sine tre første huller og kom hurtigt i tre slag over par.

Ingen danskere deltager i Zozo Championship.

Der er intet cut i turneringen, så alle 76 tilbageværende spillere fortsætter til finalerunderne.

Se også: Holder fast: Thorbjørn Olesen er udelukket

Se også: 18-årig dansker vinder 1,7 mio.

Se også: Skriver historie med vild bedrift

Thorbjørn Olesen havde kæresten Lauren ved sin side foran retten i London. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix Sport og Spil Voldsomme anklager truer karrieren: Smart træk kan redde dansk stjerne

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere