Tiger Woods rammer nyt lavpunkt

Tiger Woods er for første gang i 18 år ude af top-60 på verdensranglisten, og det kan få konsekvenser for ham

På den netop offentliggjorte verdensrangliste i golf er det for første gang siden 1996 uden den levende legende Tiger Woods i top-60, da han er røget ned på en plads som nummer 62.

Den rekorddårlige placering kan blive dyr for Tiger Woods, for i marts spilles WGC-Cadillac Championship i Miami.

(Foto: AP) Golf Rygproblemer tvinger Tiger Woods til at trække sig

Tiger Woods har vundet turneringen syv gange tidligere, men for at få adgang til turneringen kræves en top-50 placering på verdensranglisten.

Golfstjernen er inde i en dårlig periode, og i torsdags måtte han udgå af en PGA Tour-turnering i San Diego på grund af smerter i ryggen.

En klemt nerve i ryggen medførte i 2014 en operation efterfulgt af en tre måneder lang pause fra golf.

Tiger Woods i bunker. Det var han flere gange i løbet af fredagens anden runde. (Foto: AP/Rick Scuteri) Golf Se Tiger Woods gå karrierens dårligste runde

Siden har Tiger Woods døjet med andre skader, og vejen tilbage har været hård for stjernen, der aldrig har fundet sit gamle niveau.

I forrige uge gik han karrierens værste runde i forbindelse med Waste Management Phoenix Open i Arizona, da han gik en runde i 82 slag - 11 slag over banens par.

Bedst placerede dansker på verdensranglisten er Thomas Bjørn på en 38.-plads.

0 kommentarer
Vis kommentarer