Tiger Woods ud af sit eksil: Jeg er klar igen

Den 39-årige golfstjerne Tiger Woods er færdig med sin pause og deltager i næste uges US Masters i Augusta

Den tidligere verdensetter er klar til at slå med køllen igen. (Foto: AP)
Den tidligere verdensetter er klar til at slå med køllen igen. (Foto: AP)

Tiger Woods vender tilbage til golfbanerne i næste uge, hvor den amerikanske stjerne deltager i US Masters.

Woods annoncerede for godt to måneder siden en pause på ubestemt tid på grund af dårlige resultater og præstationer.

Tidligere i denne uge blev han dog spottet på Augusta National for at teste formen af - noget, der indikerede, at den tidligere verdensetter var på vej tilbage i et comeback.

Se også: Tiger smugtræner før Masters

Og nu bekræfter hovedpersonen selv, at han deltager i US Masters.

- Jeg deltager i Masters, siger Woods.

- Det er meget vigtigt for mig, og jeg ønsker at være her. Jeg har arbejdet meget med mit spil og ser frem til at konkurrere.

- Jeg glæder mig til at komme til Augusta og sætter stor pris på alles støtte, fortæller amerikaneren.

Tiger Woods var senest i aktion på PGA Touren den 5. februar, da han trak sig fra en turnering på grund af rygsmerter. En uge senere annoncerede han sin pause.

Den 39-årige amerikaner faldt tidligere på ugen for første gang i næsten to årtier ud af top-100 på verdensranglisten.

Woods har i løbet af karrieren vundet 14 af de prestigefyldte major-turneringer. Den seneste triumf fandt sted helt tilbage i 2008, da han tog sejren ved US Open.

Tiger Woods overgås af legenden Jack Nicklaus, der nåede op på 18 major-titler.

I dette portræt kan du komme med tilbage til 1990 og se portrættet af en ambitiøs 14-årig Tiger Woods, der siden blev én af sportens største ikoner.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere